Aldrig igen SUNWING
Vi er netop kommet hjem fra SUNWINGS: GRAND MAKADI WATERWORLD.
Charter er ikke noget vi almindeligvis gør, men syntes som en god ide nu vi kun havde en uge og IKKE skulle ende med madforgiftning eller lignende ved selv at stå for en rejse.
Hotellet så godt ud på billederne også, med både strand og lege-pools med rutsjebaner til børnene.
Allerede dag 1 lægger første person i selskabet sig med GIGANTisk diarre. Efter en ellers håndsprittet tur til de “sikre steder” i buffeten (heat it, peal it or leave it!) Få timer efter (aften) kaster barnet op - indtil næste morgen.
Alt viser sig at være buffet. Både de mindst indbydende og de allermindst hygiejniske jeg i mit liv har set. Fedtede tage-ting, alt skal håndteres af alles mere eller mindre madforgiftningsbefængte fingre og der er ikke håndsprit at skue andet end det man (som lægefamilie) har med i lommerne .
Trods massiv påpasselighed i den eneste fødekilde tilstede så rammes på 2.dag 2 yderligere. Brækker sig i lårtykke stråler.
vi klager over forholdene på værelset, for ikke bare ift.maden men værelset er modbydeligt, snusket, ikke rengjort og alvorligt beskidt.
Selv børnene vil ikke sove i deres senge. Vi må flytte værelse. Men alt foregår med mega sprogbarrierer og til sidst sidder vi midt om natten i et værelse med andres sengetøj, skrald og brugte håndklæder på gulvene “cleaning in the morning” AHVAFORNOGET!
Desperat forsøger vi at få fat på rejseselskabets Sunwing-guider, som “kan chattes med hele tiden eller ringes til” ingen svarer. Vi forsøger at kontakte receptionen. Men telefonen på værelset (som er placeret ved siden af toilettet - uden ledning) virker ikke.
Næste dag begynder disse forskellige teenager-chattere at skrive på sms at NU vil de ombooke os. De er nemlig “forstående” skriver de. De skal bare lige høre fra et eller andet kontor. Hver dag skrives der det samme. De “er forstående, forsøger at finde nyt hotel, venter bare liiiige på et kontor et andet sted” og så sent på eftermiddagen “vi hørte ikke noget idag heller”.
De anerkender på sms og chat, at vi står i en urimelig situation og “prøver at finde nyt hotel” det er meldingen.
Vi har levet af bananer og chips og cola/vand på flaske siden. Alt hernede er direkte ulækkert og uhygiejnisk. Selv vognene som kører tallerkner på er moset ind i et tykt lag af køkkenfedt.
Hotellet er mere eller mindre i forfald. Alt er ødelagt, afskallet.
De folk som kommer og “gør rent” på værelset vasker alt i en spand vand, som kastes ud på gulvet. Også der der er bræk fra børnene. Så skurres alt bræk rundt i vandet og bagefter svabes det ud i afløbet. Så er “der rent”. Op ad væggene klatter af opkast og opkast-vaskevand.
Vi har naturligvis taget billeder af alt.
Bestiller man noget at drikke, kommer alt på det her hotel i møgbeskidte glas (det er også fotograferet!). Man kan ikke få flaskevand til maden. Kun lunkne drikkevarer. Nede i glassenes bund er hvad ligner mudder.
Opvasken i de små barer/drikkeposter i poolområdet foregår ved at glassene dyppes i en balje og tørrer i solen.
Det er det absolut mest ULÆKRE jeg i min tid har oplevet. Det resulterede i enormt underskud af føde. Men vi kunne ikke komme væk herfra. “De arbejder på det”.
I sådan en situation er det nok ikke en fordel at være læge og igennem pandemien have arbejdet med smitte mv. Men heldigvis er alle da vaccineret imod de værste sygdomme - som kommer med mad. Alligevel (!) er vores ferie ødelagt og imens børnene brækker sig i lårtykke stråler. Og de eneste man kan komme i kontakt med er 14 skiftende teenagere som “er i fuld gang med…” ikke andet end at holde klagerne ud i strakt arm.
På hotellet er de først interesserede i problemet når de læser den første anmeldelse på tripadvisor fra mig, så skal man pludselig give os gaver og hver dag høre om vi har trukket anmeldelsen tilbage. Helt uacceptabelt.
Vi tager ikke imod bestikkelse.
Alt personale er enten uhøflige, nedværdigende eller direkte ubehagelige kun få er venlige i kontakten. En gav endda vores teenage-pige en invitation til kontakt på sociale medier imens hun sad alene en morgen. Vi er chokerede. Så uprofessionelt.
Vi stoppede med at spise eller drikke derfra og fik den største ernæring fra chips og vand fra butikken ved siden af hotellet.
Hotellets direktør sagde til os at “det nok er poolen ikke maden”. Det er ikke så sandsynligt, da selv dem som ikke var i pools blev syge. Og ligegyldigt hvad er jeg helt ligeglad med hvorfor den EIEC E.coli (afføringsbakterie) er kommet fra - den skal jeg bare slet ikke have serveret i hverken pool eller mad! Nogensinde!
Tag ALDRIG til Sunwings hotel; GRAND MAKADI WATERWORLD - og hvis du gør: good luck til dit immunsystem!
Sidder på akutmodtagelsen med et barn med dehydrering og venter på en (anden læge) skal se hende. Så slemt har det været. Et held jeg selv kunne behandle min familie.
31. marts 2025
Uopfordret anmeldelse