Skipperkroen i Tejn på Bornholm er virkelig et besøg værd.
Skipperkroen i Tejn på Bornholm er et besøg værd. Lækker tilberedt mad, god vin og super venlig betjening og det hele i gode autentiske "skipperkro-miljø". Så hyggeligt. Betjeningen kredsede om os, parat til at trække et beskyttende gardin for, så den lavtgående aftensol ude fra havet ikke blændede os samt spurgte ind til om alt var okay og uden at være påtrængende. Vi fik en "Bøf af Angus med steakhouse pommes, grønt og salat og Bearnaisesauce". Kan anbefales. Stegt lige tilpas og med RIGTIGE tyktskårene pommes frites til, stegte tomater, dampede broccoli der var lige tilpas og sprang med et knæk når de rørte tænderne.
Selvom der var fyldt med gæster var lyden god. Akustikpladerne på væggene, tæpperne på gulvene og gardinerne foran de store vinduer ud mod havnen, gjorde sit til at dæmpe lyden. Rigtigt rart at kunne tale sammen. En super dejlig aften der helt sikkert skal gentages når vi engang igen holder ferie på Bornholm.






