Knuste drømme om at kunne ride på hest
Min meget heste-erfarne datter glædede sig hele sommeren til at kunne ride galop på en hest på Rømø’s sandstrand. Eftersom Thomsens Ridecenter på Rømø var den eneste med heste og ikke “kun” islændere; så faldt valget naturligt herpå.
Da vi ankom var der en kaotisk styring af de relativt få børn og unge, der var mødt forventningsfulde op. Det er vanskeligt at forestille sig en mere uorganiseret afvikling af så simpel en opgave.
Hjemmesiden udlægger det som om, at man gør en dyd ud af at finde en hest; som passer til rytteren, og man kan selv hente den fra fold. Virkeligheden er en helt anden: Du bliver - efter kaotisk og vilkårlig “styring” - tildelt en pony; selvom du har masser af erfaring med hest, og er mere end 170 cm høj. Min datter blev ked/skuffet/sur over at få tildelt en pony, og jeg gjorde opmærksom på, at hun godt kunne tænke sig at ride på en hest; hvortil svaret var “Vi skal finde heste til alle, og kan man ikke lide den man får; så er det bare ærgerlig. Jeg kan slet ikke arbejde med den slags!” Hvorefter boksen - som ponyen var gået ind i - blev lukket, demonstrativt.
Ingen yderligere forklaring eller forsøg på kompromis eller imødekommenhed overfor os som kunde… Der var masser af heste i foldene omkring, men de var ikke sadlet op; hvilket man - ifølge hjemmesiden - får indtryk af, at man havde tid til. Der var - til gengæld - opsadlet en masse pony’er og islændere. På hjemmesiden er der billeder af store heste, der rider sammen med små ponyer; så man skulle mene, at det ville være muligt at ride på hest; hvis man ønskede dette.
Vi var villige til at betale mere for at få ønsket om at ride på hest indfriet, men der er absolut ingen form for kundeservice eller imødekommenhed overfor de ønsker man måtte have.
Vi måtte køre derfra, skuffede og kede af den oplevelse, som skulle have været feriens højdepunkt.
Vi har sandsynligvis ikke nogen mulighed for at få pengene igen, men de er ubetydelige i denne sammenhæng; da det var oplevelsen af at ride på hest, som var vigtigst, og det ønske er Thomsens Ridecenter ved Sigurd Thomsen på Rømø på ingen måde i stand til at indfri overfor vores 14 årige og meget hesteerfarne rytter. Håber andre har mere held med dem, men jeg vil ikke anbefale at gøre forsøget.
2. august 2022
Uopfordret anmeldelse