Køb aldrig Seaside Bike
Vi har nu igennem længere tid haft problemer med vores cykel, dvs. bremser og gearing. Cyklen er fra 2022 og vi har haft problemer siden medio 2023.
Efter at have fået vores forhandler til at kigge på bremserne ad flere omgange, stoppede vores lokale forhandler, og vi måtte derfor selv kontakte Seaside Bike kundeservice. Det har været nærved umuligt at komme igennem, men på et tidspunkt sidste år lykkedes det faktisk at få en mundtlig bekræftelse fra Seaside Bike på at vi kunne få lavet bremser på garanti ved en lokalsmed. Vi skulle blot skrive og få skriftlig svar også. Det fik vi aldrig, trods flere henvendelser. Til sidst fik vi selv monteret nye bremser.
Gearingen vil cykelsmeden dog ikke røre ved, så vi skal have fat i Seaside Bike. Vi har ringet et utal af gange, men enten blevet smidt af eller ikke kommet igennem. I dag ringede vi op på to telefoner samtidig og stod i kø som nr.1 i 2 timer uden at komme igennem. Det er under al kritik! Når man betaler op imod 40.000kr. for en cykel bør man kunne forvente en vis kvalitet og ikke mindst kundeservice. Det er langt fra tilfældet. Det er mildest talt skandaløst. Køb aldrig Seaside Bike.








