Bedrageri
Jeg bestilte en billet fra Beijing til København hos SAS 8 måneder inden den skulle bruges. Jeg betalte ekstra for at få en såkaldt flex billet, så at rejsen kunne ændres til en anden dato mod et mindre gebyr. Imens jeg var ude og rejse, gik det op for mig, at jeg ville få brug for at ændre hjemrejsedatoen, og jeg ringer derfor til SAS (jeg kunne ikke finde nogen mail-adresse at skrive på, hvilken også er utrolig dårlig service, da det ofte er meget dyrt at ringe fra udlandet). Jeg forklarer min situation i telefonen til en yderst uforstående og inkompetent herre, der ikke mener, at en "flex go"-billet eksisterer, hvilket jeg kan bevise i og med, at der står "flex go" på min kvittering, samt en beskrivelse af, hvad det vil sige. Jeg får at vide, at det vil koste en ny billet, 11.000 kr, hvis jeg vil flyve på en anden dato. Jeg undersøger så selv sagen nærmere rundt på nettet og finder ud af, at SAS i løbet af de 8 måneder jeg har haft billetten har afskaffet min billettype uden at informere mig om det, og selv efter 2 yderlige opkald med forskellige ansatte, får jeg ikke fat i nogen, der vil tage mig alvorligt. Jeg føler mig snydt og bedraget, især fordi jeg har betalt 500 kr. ekstra for at have en fleksibel billet. I næste uge tager jeg afsted til Beijing igen, men det bliver aldrig med SAS igen!
6. december 2014
Uopfordret anmeldelse