OK, men de glemte tallerkenerne
Jeg har tidligere haft nogle udmærkede oplevelser på Ricemarket, men i går fik vi en lidt skuffende familiemenu. Maden var ok, men ikke så inspirerende som tidligere, og mængden var ikke helt tilstrækkelig, så man endte med at spise sig mæt i ris med sovs. Og uden egentlige tallerkener sad vi og spiste direkte af de forskellige skåle og fade. Først da gæsterne ved siden af, fik samme ret, gik det op for os, at vi skulle have haft tallerkener! Man kan selvfølgelig ikke forvente det vilde i denne restaurant-kategori, men oplevelsen var ikke helt de 660 kr. værd (2 pers. et lille glas vin og en fadøl).
Nu spiste jeg der igen 10/1 2013, og denne gang gik det helt galt med risen. Man skulle ellers tro at lige præcis ris ville være noget, som de kunne finde ud af, men det var en gang udefinerbart udkogt smat, som var helt uspiseligt. Tjeneren vrøvlede om vand og det øverste lag og hvad ved jeg, i stedet for bare at undskylde. Jeg fik en ny portion til sidst, som var fin nok, men nu skulle jeg så fiske alle de smattede klumper op fra hovedretten og over i en anden skål. Jeg kunne muligvis have insisteret på en helt ny ret, men jeg gad ikke spørge/vente. Da der var 40 kr. til overs på gavekortet spørger tjeneren "Do you need it?" well.. egentlig ville jeg ikke give drikkepenge, men jeg orkede bare ikke mere. Tjenerne er måske ubevidst arrogante pga. det dårlige engelske/danske, men det er ikke godt nok. En smule ydmyghed over sådan en gang smat-ris ville have været på sin plads. Bare et enkelt "I am sorry", please...
12. november 2011
Uopfordret anmeldelse