Elendig kundeservice
Bestilte en tunika. Modtog den hurtigt og pengene for denne blev også trukket hurtigt.
Tunikaen var desværre for lille, hvorfor jeg hurtigt sendte den retur - til adressen oplyst på retursedlen. På retursedlen noterede jeg samtidig (for det kunne man!), at tunikaen var for lille, men at jeg gerne ville modtage én i et nummer større. Denne returseddel lagde jeg øverst i returpakken, ovenpå tunikaen.
Herefter sendte jeg pakken til den oplyste returadresse - jeg sendte pakken med PostNord.
1½ uge efter afsendelse af returpakken, undrer jeg mig over, at jeg ikke hører fra PraxisWear. Skriver derfor til deres kundeservice, hvor de oplyser, at der kan gå op til 2 uger, før de får pakken leveret, hvis den er sendt med PostNord. Desuden, skriver de, at PraxisWear ikke afhenter pakker, hvis den er leveret til en pakkeshop.
Jeg sporer så pakken på min PostNord app og kan se, at pakken er forsøgt leveret allerede for nogle dage siden. Da pakken ikke kunne leveres på adressen, er den afleveret i en pakkeshop.
Pakken er nu undervejs til mig - igen, igen.
Jeg synes, det er enorm dårlig kundeservice, at det pludselig bliver mit problem, at PraxisWear ikke tager ansvar for returleveringer og ikke afhenter pakken i pakkeshoppen, når nu de ikke var "hjemme", da PostNord forsøgte returleveringen.
Nu er der snart gået 3 uger fra bestilling af tunikaen, og den rejser stadig rundt mellem os, da PraxisWear ikke vil tage ansvar for returleveringer.
Da jeg bor på Falster, har jeg desværre ikke mulighed for at returlevere i Herning.
Er enormt utilfreds med firmaet - elendig kundeservice.
Gad vide, om jeg nogensinde får byttet den tunika?
Praxiswear er hurtige til at fremsende bestillinger og trække penge for disse, men det halter noget, når diverse skal leveres retur.








