Er lige ankommet fra Sjælland til…
Er lige ankommet fra Sjælland til Juelsminde for at holde sommerferie. Og vi fik før ankomst anbefalet at finde en restaurant på havnefronten. Og vi fandt På Havnen, da man kunne få både Mormormad, som restauranten kaldte det, til kr. 165 og dagens fisk til kr. 250. Forventningen var sprød ovn- eller pandestegt flæsk med frisklavet persillesovs og friskfanget fisk, men hold da op, hvor blev vi fuppet. Flæskestykkerne var dybstegt i friture, bløde og friturefedtet løb fra dem, og så en tyk hvid sovs uden smag drysset med persille på toppen. Fisken, som var et stykke laks ca. 10 x 5 cm., havde været frossen og var rå indeni - hertil en stor skål sovs med minimal smag og lidt grønt ved siden - for kr. 250 ????? Vi spurgte, om det virkelig kunne passe, at prisen var så høj for så dårligt tilberedt mad / og flæsk, som slet ikke var tilberedt som Mormor ville have gjort det, og ikke mindst fisken, som var under al kritik og tilmed uspiselig, fordi den var rå, og svaret var fra ejeren, at alle var glade for maden, og lod det skinne igennem, at det bare var os, der var galt på den. Flæsken var i øvrigt kun kommet i frituren for at pifte den op, fortalte ejeren os - a hva??? Hvilken Mormor er nødt til at pifte friskstegt flæsk op i frituregryden ??? Og ja vi kom til at betale fuld pris for maden. På andre havnefronter i Danmark, hvor vi har været, heriblandt Hundested, Hornbæk og Rødvig, har maden været en blanding mellem god og udsøgt og til halv pris i sammenligning. Vi gik bagefter i Rema 1000 og fandt et stykke fisk dobbelt så stort som vi havde fået på restauranten til kr. 39 - vel at mærke FRISK. Vi spiste os i stedet mætte derhjemme. Restauranten er værre end en turistfælde på Strøget i København, og får prisen som den næstværste restaurant, vi har prøvet til dato. Den værste var i Dubai, hvor vi på en restaurant fik valget mellem filippinske hønsetæer i svøb og fritterede hønsetarme.
1. august 2021
Uopfordret anmeldelse