Dårlig lyd, sløret 3D.
Efter 3 ture i biffen, og sidst Hobitten i 3D HFR, var der lydudfald ca. 2-4 gange pr. film, værst i Hobitten, hvor det var 4 gange.
I Hobitten var der desuden sløret tekster i venstre side, og filmen havde tendenser til at være periodevis sløret, også i venstre side. Jeg sad på 8 række sæde 1, så det kan ikke være bedre plads.
Jeg har skrevet til mute, og modtaget følgende svar :-)
"Undskyld hvis du ikke har fået svar, vi har lige været lidt ekstraordinært travlt optaget af, at souschefen skal forlade os – og logistikken lige skal bringes i orden.
Og så har du ret i din kritik. 11 biografer i Danmark fik problemer med lyden, da digitalsystemerne blev opgraderet til HFR – og hverken de engelske eller danske teknikere har kunnet find årsagen – før en uge inde i 2013. Der har været dage med 1 skrat, og dage med helt op til 3-4 skrat.
Løsningen er nu fundet i forhold til 9 af biograferne (deriblandt heldigvis Albertslund), så vi har nu i 2 uger ikke haft det problem.
Sløringen i venstre-side arbejdes der også med. Den eksisterer kun på 3D filmene og værst på HFR. Der kan være tale om en fejl i sølvlærredet. Det skal naturligvis udbedres.
Glad for at du i øvrigt nyder biografen – og jeg kan afsløre, at der arbejdes ihærdigt på at kunne gennemføre en ganske stor ombygning i den nedslidte store-sal, så den kan komme på niveau med lillebio-salen. Lad os håbe på stort held i de bestræbelser."





