Virkelig dårlig oplevelse og ekstremt…
Virkelig dårlig oplevelse og ekstremt skuffende håndtering.
Jeg glemte desværre min MacBook på værelset efter check-out. Kort tid efter havde der været rengøring. Da jeg opdagede det, kontaktede jeg hotellet med det samme og kørte hele vejen fra Danmark tilbage for selv at lede, men computeren var væk. Samtidig mangler også min oplader og en olie, og ingen af delene er blevet fundet i deres lost and found.
Hotellet har selv oplyst, at der ikke har været andre gæster på værelset efter os den dag, og at det kun er rengøringspersonalet, der har haft adgang. Det gør det endnu mere uforståeligt, at tingene bare er forsvundet uden nogen forklaring.
Hotellets håndtering har været under al kritik. Jeg har flere gange spurgt ind til, om de har gennemgået overvågning, men det svarer de slet ikke på. I stedet fik jeg at vide, at de stoler på rengøringsmedarbejderen, fordi hun har arbejdet der i 20 år. Det er simpelthen ikke et seriøst svar i en situation, hvor en gæsts ejendele er forsvundet.
Senere fik jeg pludselig oplyst, at der også havde været en person under oplæring med inde på værelset, men det blev der ikke fulgt op på eller undersøgt yderligere.
Der er med andre ord ikke blevet lavet en reel undersøgelse. Man har bare valgt at afvise sagen.
Faktum er, at mine ting lå på værelset, og efterfølgende har hotellets personale haft adgang. Alligevel står jeg nu uden både computer og øvrige ejendele og uden nogen form for ansvar eller hjælp fra hotellet.
Jeg kan på ingen måde anbefale stedet, hvis man forventer, at ens ejendele bliver håndteret ansvarligt.
31. marts 2026
Uopfordret anmeldelse