Helt igennem fantastisk
Modisa 6.-21. november 2016:
Vi var en gruppe på seks personer, som ikke anede, hvad der ventede os, men uanset, hvad vi troede der ventede os så oversteg det alle vore forventninger :). Det var en så fantastisk oplevelse :)
Vi mødte nogle super dejlige mennesker i alderen 19-55, som alle havde det samme mål og ønske; at gøre en forskel og lære mere om dyrene, og ikke mindst løverne, i Afrika. Val (Valentin), som "styrer" dagligdagen i Modisa sammen med Will (Vals højre hånd) og Villa (guide, chauffør m.m.) er alle utrolig søde og vi blev hurtig en del af teamet. Vi var så heldige, at der var game capture da vi var der. Det var meget spændende at være "med til". Vi så hvordan Marc (piloten i helikopteren) "tvang" dyrene i den rigtige retning, så de kunne blive indfanget og kørt til en "bedre" sted, hvor der mad til dem. Der var desværre meget tørt og mangel på mad.
Vi havde en del game drives med Villa, som har et falkeblik og en utrolig viden om dyrene. Vi så zebraer, elands, impaler, giraffer m.m. Der findes intet smukkere end at se dyrene i deres egne omgivelser :)
I campen boede vi i telt og da det var temmelig varmt 40-45 grader, var det kun muligt at opholde sig i "lounge området" som består af et langbord med bænke :) Alle opholdt sig der, så man lærte meget hurtigt hinanden at kende. Vi havde alle en vigtig opgave og det var at tage os af Milky - en eland unge, som var blevet forladt og nu boede i campen. Hold op, hvor er hun bare sød dejlig ;) Vi hjalp også hinanden med madlavning og opvask.
Hverdagen bestod bl.a. i at fodre løverne, nogle gange kom bushmen'ene med døde køer, som så skulle parteres, idet både løverne, leoparderne og de vilde hunde skulle fodres. At vi så samtidig kunne nyde løvernes brølen, de vilde elands som kom i campen om natten og spiste og wilderbeast'ene som var ganske tæt på var kun et ekstrastort plus. Og har man set en solnedgang i Afrika, så glemmer du det aldrig. Jeg har i hvertfald aldrig set noget så smukt. Mikkel Legarth, du løj ikke :) Det var amazing :)

Besvarelse fra Modisa Wildlife Project, Botswana






