En skjult perle i sydkysten
Vi besluttede os for at tage et år ud af kalenderen og flytte til Spanien som familie. Det var et must for os, at der fandtes en dansk skole og børnehave, og det gjorde valget af Benalmádena helt oplagt. Her fandt vi Minibierne og det blev uden tvivl en af de bedste beslutninger, vi har taget for vores barn.
Minibierne er meget mere end “bare” en børnehave det er et varmt, trygt og kærligt univers, hvor børnene trives, vokser og bliver set. Vores dreng har haft en helt igennem fantastisk oplevelse, og han glædede sig til hver eneste dag. Han kom hjem med smil på læben og hovedet fyldt med indtryk, leg og læring.
Der blev undervist og kommunikeret både på dansk, spansk og engelsk, hvilket har givet ham en fantastisk sproglig nysgerrighed og åbnet hans horisont. Dertil kommer de mange flotte arrangementer, udflugter og temadage, som Louise og hendes team arrangerer altid gennemtænkte, kreative og fyldt med nærvær. Det er tydeligt, at alt bliver gjort med hjertet og børnenes trivsel for øje.
Louise og hendes familie, som driver Minibierne, er intet mindre end fantastiske. De formår at skabe et hjemligt og inkluderende miljø, hvor både børn og forældre føler sig velkomne og trygge. Vi er dybt taknemmelige for deres indsats og dedikation og havde Minibierne også haft en skole, var vores ophold i Spanien nok blevet endnu længere.
Vi kan ikke anbefale Minibierne nok. Hvis du som dansker leder efter en børnehave i Sydspanien, hvor faglighed, hjertevarme og fællesskab går hånd i hånd, så er Minibierne stedet.
Næste gang vi kommer til Benalmádena, er det helt sikkert, at vi kigger forbi og siger hej.
Af hjertet tak for et uforglemmeligt år! og det i har givet vores søn og os.








