God netbutik
Denne anmeldelse er til danske kunder, som må påtænke at handle hos denne New Zealandske/australske netbutik. Derfor er anmeldelsen på dansk.
Fandt en vare hos dem som ikke var udgivet i Danmark eller resten af verden. Den var kun udgivet i Australien og de var blandt de sidste som kunne skaffe varen, da alle andre australske butikker, meldte om udgået fra leverandøren.
Efter at have undersøgt med SKAT for import fra lande uden for EU, fandt jeg ud af, at varens pris i AUD var for høj til, hvad bagatelgrænsen for import til Danmark var.
Mightyape havde heldigvis prismatch og efter at have linket til varen fra en anden forhandler, om jeg ikke var sikker på kunne skaffe varen og havde meget høje forsendelsesomkostninger, sendte jeg Mightyape en forespørgsel. Der gik nogle dage inden der kom svar tilbage, og jeg ventende spændt, da jeg godt vidste, at varens pris skulle under et bestemt beløb, for at der ikke ville komme skat, moms og importgebyr på, når den ankom til Danmark.
Da svaret kom, var det heldigvis positivt og de matchede endda et lille stykke under en hvad jeg havde håbet på. Så de ikke bare matchede konkurrentens pris; de slog den!
De kunne dog ikke tage imod kreditkort fra "oversøiske kunder", som de kaldte det, så måtte bruge Paypal.
Jeg har flere gange haft kontakt til Mightyape's kundeservice, bl.a. for at høre, om jeg kunne bruge de danske Æ, Ø og Å når jeg angav navn og adresse i ordreforløbet. De har altid været venlige i deres besvarelser, selvom svarerne tit har været et par dage undervejs (de siger selv, at de svarer indenfor én arbejdsdag).
Efter henvendelse til dem, påstod de ganske vist, at forsendelsen ville være 13-25 arbejdsdage undervejs, og det ville ikke undre mig hvis den var, da de er beliggende på den anden side af jordkloden, og NZ Post også har leveringstider på så stort et interval.
Stor var glæden, da forsendelsen allerede ankom efter 4 arbejdsdage (6 dage, hvis man tæller en weekend med). Var overrasket over, at det alligevel gik så hurtigt!
På forsendelsen havde Mightyape endda været så venlige at angive, at det var en gave :) Og så var den fint emballeret. Den var ikke gået i stykker efter den lange rejse.
Forsendelsesomkostningerne på $16 var også rimelige, synes jeg. Specielt når man tænker på, at en af deres konkurrenter skulle have $27,50.
Vil ikke tøve med at bruge dem igen. Kan varmt anbefales.








