Ingen overblik over bookinger, dårlig service
Vi havde booket to værelser i tre nætter til ialt fem personer på Maseven hotel Dornach messe. På ankomstdagen blev vii ringet op, at hotellet var overbooket, så vores første nat var blevet flyttet til et andet hotel i lokalområdet. Vi bad om adressen, de lovede at sende den via mail, men det skete ikke. Ved ankomst til ‘det nye’ hotel (B&B Hotel) den første nat var der kun booket til fire personer! Dette løste B&B hotel dog nemt. Dagen efter skulle vi flytte over til Maseven Hotel. Her var også kun plads til TRE personer, trods vi igen fremviste bookingbekræftelse på FEM personer! Vi blev holdt hen i urimelig lang tid af en vranten receptionist, der ikke ville hjælpe os, før han havde talt med chefen (som havde fri og ikke svarede). Vi måtte helt op på hælene for at få dem til at lave en ekstra opredning. Morgenmaden var trist, tørt brød, kaffemaskiner i stykker på skift. Hotellet var pænt og rent. Vi kan på det bestemteste ikke anbefale hotellet.








