De 2 stjerner er udelukkende for den hyggelige autentiske gamle gård. Til trods for bordbestilling og at man til frokost udelukkende kunne få en juleplatte ventede vi 1 time og 25 min. på maden. V... Se mere
Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere
Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere
Se, hvad kunderne siger
Ok hyggelige omgivelser og voksen, nærværende betjening. Desværre stadig ikke pengene værd. 230kr for en platte med gennemsnitligt kvalitet og køleskabskoldt supermarkedsrugbrød som tog 45min at ser... Se mere
Fuldstændig forfærdelig oplevelse. Personalet er inkompetente og kan ikke huske ens bestillinger. Vi skulle efter en halv time lige påminde dem om vores bestilling og så glemte de alligevel til de fle... Se mere
vi var 4 prs. som havde forudbestilt den store platte. fiskefilet var kun panering- flæskestegen var kold med svær som var ren elastik efter flere dage i køleskab Alt i alt en dårlig oplevelse i eller... Se mere
Virksomhedsoplysninger
Oplysningerne kommer fra forskellige eksterne kilder
Traktørstedet Malerklemmen er beliggende i den Midtsjællandske natur nær Dyndet. Vi tilbyder alt fra eftermiddagskaffe - over frokost/middagsanretninger - til større selskaber/festarrangementer samt busselskaber.
Kontaktoplysninger
Ved Kildepladsen 4, 4140, Borup, Danmark
- 25850536
- www.malerklemmen.dk
Har besvaret 7 % af deres negative anmeldelser
Svarer typisk inden for 24 timer
Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot
Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.
Meget hyggeligt og autentisk sted
Meget hyggeligt og autentisk sted. Sød og venlig betjening. Dejlig påskefrokost.
Find et andet sted.
Familien på 5 personer skulle til Mosehuset og havde glædet os til kaffe og pandekager der. Desværre var deres servering lukket den pågældende dag og vi besluttede os for at tage til Malerklemmen tæt ved, for at få æbleskiver mm.
Der var travlt ved ankomst og vi fik at vide, at der lige ville gå lidt tid før de kom og tog imod bestilling. Fair nok, vi havde ikke bestilt bord og havde ikke travlt.
Da de endnu ikke efter en halv time havde taget imod vores bestilling rykkede jeg for det hvorefter en usoigneret ansat ankom, som med fornærmet mine og med uforskammetheder indpakket i en forklædning af god service, modtog vores bestilling.
Der gik yderligere 25 minutter før vi fik vores bestilling, en gløgg, en latte, en te, en varm hyld, og en irsk kaffe.
Gløggen var sur. Caffe latten var rimelig, teen ligeså, den varme hyld var lidt tynd i smagen, men dejlig varm. Den irske kaffe havde ikke set antydningen af whisky og blev ikke serveret med flødeskum på toppen men blandet i kaffen. Sørgeligt. Faktisk smagte latten og den irske stort set ens.
Æbleskiverne var gode.
Pris angivelserne er flere steder ikke til at regne med. Der står en ting på hjemmesiden, en ting på menukortet og alligevel var flere ting på regningen der blev afregnet til et 3. beløb.
Vi kunne have brokket os med det samme, men valgte, at selskabet skulle forblive i god stemning da vi havde glædet os til hyggestund sammen.
Ingen af os orkede at skulle diskutere med den knap så hyggelige tjener.
Stemningen på stedet fejler ikke noget, omend stedet virker slidt på den ikke så fine måde. Bla var der to parasoller ved indgangspartiet, som havde set bedre dage og var revet itu, hvilket giver indtryk af, at man ikke hygger om stedet.
Det var en trist forestilling og sidste gang jeg er kommet der.
En ærgerlig oplevelse
Vores familie er gennem rigtig mange år kommet på Malerklemmen op til jul for at opleve den hyggelige stemning, og for at nyde deres gode æbleskiver. Det har været en fast tradition, og derfor er jeg også oprigtig ked af at skrive denne anmeldelse.
De sidste to-tre år er servicen desværre gået ned af bakke i forhold til ventetider på maden og på at få serveret mad og drikke til selskabet samtidigt.
I år gik det imidlertid helt galt, og vi endte med at gå efter en time og tre kvarter - vel og mærke uden at have fået vores æbleskiver.
Efter en time modtog de fleste af os vores drikkevarer, og børnene nåede heldigvis, efter at have ventet over en time, at få deres pandekager med is. Tre ud af fire portioner blev dog serveret uden isen.
Vi spurgte flere gange efter vores bestilling, men lige lidt hjalp det.
Et selskab, der var kommet efter os, fik dog deres bestilling af bl.a. æbleskiver.
Så da der var gået over halvanden time, valgte vi at opgive, og meddelte personalet dette.
Konstruktiv kritik kunne være at lade være med at tage flere kunder ind, end I kan overskue. Hellere færre, men tilfredse gæster.
Derudover kan man kun bestille bord til kl 12.00 eller til kl 15.00. Dette betyder, at der kommer rigtig mange gæster samtidig. Hvad med at lade folk ankomme f.eks. 12.00-13.00-14.00 og 15.00 i stedet? Det er sjældent at man bruger tre timer på at spise æbleskiver, og vores bord var da også ledigt før tid.
Jeg håber virkeligt, at I lykkes med at få rettet op på tingene, så vi kan fortsætte vores dejlige tradition med at besøge jeres traktørsted til jul 🎄
De 2 stjerner er udelukkende for den…
De 2 stjerner er udelukkende for den hyggelige autentiske gamle gård.
Til trods for bordbestilling og at man til frokost udelukkende kunne få en juleplatte ventede vi 1 time og 25 min. på maden. Vi måtte undvære ris ala mande da de løb tør og opgav efter endnu 30 min. at få æbleskiver istedet for. Maden er under middel, og flæskestegen lidt rå.
De er uorganiserede og kan ikke magte opgaven desværre.
Fuldstændig forfærdelig oplevelse
Fuldstændig forfærdelig oplevelse. Personalet er inkompetente og kan ikke huske ens bestillinger. Vi skulle efter en halv time lige påminde dem om vores bestilling og så glemte de alligevel til de fleste. Desuden meget usoineret personale (de gamle - de unge gør hvad de kan derinde) , bl.a. en gammel meget svedende mand der er ekstremt sur og uhøflig overfor kunder og hans unge ansatte. Kom aldrig derind medmindre du vil have maveforgiftning.
Undgå dette sted
Desværre må vi – igen – konstatere, at oplevelsen på stedet ligger på et niveau, hvor selv lave forventninger ville føle sig skuffede. Det er vores andet og garanteret sidste besøg, for personalets indsats og organisering virker fortsat… ambitiøst ustruktureret, for at sige det diplomatisk.
Rammerne er ganske hyggelige, men alt der kommer ud af køkkenet, får én til at overveje, om menukortet i virkeligheden bare er en samling glas- og dåseprodukter i forklædning. Kvaliteten er helt i bund, og smagsoplevelsen ligger på niveau med noget, man normalt ville sætte tilbage på hylden i supermarkedet.
Kakaoen kom kold, maden kom dryppende i etaper, og enkelte i selskabet fik den eksklusive oplevelse af at vente op mod to timer. Kommunikation mellem køkken og servering virker som en disciplin, man endnu ikke har taget hul på.
Æbleskiverne er stadig det eneste, der fungerer – hvis man da er heldig at få dem. Alt andet fremstår mere eller mindre som et kulinarisk lotteri, hvor man for det meste trækker nitter.
Stemningen blandt personalet gør heller ikke meget for helhedsindtrykket. Tonen over for de unge medarbejdere virker alt andet end konstruktiv, og det er svært ikke at bemærke et arbejdsmiljø, der kunne have godt af… ja, en gennemgribende genstart.
Vi kan desværre ikke anbefale stedet. Forhåbningen er, at nye og kompetente ejere en dag får mulighed for at løfte potentialet – så fremtidige besøgende kan få en helt anden og langt bedre oplevelse end den, vi har haft.

Besvarelse fra Malerklemmen
Ikke besøget værd
Hyggelig stemning, dårlig mad dårlig service og vildt dyrt.
Skøn restaurant ☕️🧀
Malerklemmen er så hyggelig en restaurant 😃
Sjæl, hygge og humør 🤩
Vi fik en lækker platte med det hele. Tak for lækker mad 😋
Halvkold cacao
Vi var 5 personer til eftermiddag. Vi fik 3 x cacao og 2 lumomba’er - alle 5 desværre en halvkold oplevelse og så tvivler jeg på, at cacao’en var lavet på belgisk chokolade - det smagte mere som om det var lavet på Nesquik.
Så synes jeg godt at man kunne droppe “flødeskum” på sprøjte og erstatte det med hjemmelavet flødeskum.
En lille strøtanke
En lille strøtanke, fra et sted i hjertet der gør ondt, når man uberettiget og uden mulighed for at forsvare sig, mod skærm troldene, bare skal tage imod.
Jeg går ihvertfald på arbejde, og giver mig 100 procent både psykisk og fysisk.
Vi har 99.9 % glade tilfredse gæster hver dag,og meget ofte gæster som er super taknemmelige, søde, rare, og kommer rigtig mange gange igen og igen på et år.
Det er jo ikke dem der går ind og skriver, desværre 🤷🏻♀️
Men ofte den ene,ud af imellem 50 og 150 mennesker på en weekend dag, og som meget ofte ikke giver udtryk for noget inden man forlader os, for så havde mulighederne jo havde været til stede, for at snakke om det, og ved en dialog at få løst problemet, som ofte bare er en lille misforståelse.
Vi er ikke perfekte, eller uden fejl, men bare mennesker der prøver at gøre det lige så godt vi har lært.
Så med skrivet vil jeg håbe på at man vil tænke over at det også er super vigtigt, at huske og rose hinanden, både på skærmen og i virkeligheden.
Man når langt med åbenhed, respekt, konstruktiv dialog, istedet for kun at kunne give ris, men aldrig ros, og det har vi alle brug for, som mennesker.
Nok om det 🤗
Jeg vil hermed opfordre jer til at komme ud til os og selv opleve, vores sjove gamle hus, vores berømte æbleskiver, og alt det andet spændende, som vi indeholder.
Med kærlig hilsen
Cathrine klemmetjener på malerklemmen 🤗🌸☕️🙏🏻🫖🍽️🩷🍺🙈
Vi var i går 16 mænd der kører…
Vi var i går 16 mænd der kører vintertjeneste, vi kommer 2 gange om året og spiser lækre platter og får en dejlig kold øl.
Vi fik som altid super go betjening, og maden var som altid lækkert tilberedt.
Intet at klage over, vi kommer som vanligt tilbage når vinteren er overstået, og til jer på malerklemmen, vi er super mange der er glade og ovenud tilfredse, så de der brokker sig, og ikke har nosser nok til at sige noget inden man går, det kan i ikke bruge til noget, så er der også mere plads til os andre 💪🏻👍🏻👍🏻
Mvh sneplovsholdet 🥶❄️❄️❄️❄️❄️
Vi ses 😃😃😃
Ærgerlig oplevelse ved fødselsdag. Overfuset og betalt for meget. Kan ikke anbefales.
Vi var 21 personer som kom for, at fejre fødselsdag hos Malerklemmen, med lidt kaffe/the/kakao og en enkelt tallerken til hver, med lidt sødt til (kage og lignende).
Stedet virker egentlig som udgangspunktet fint og hyggeligt.
Det modsatte kan dog siges om service og betjening, som bare ikke fungerer.
Det startede godt da vi ankom, men gik så mere og mere galt derefter.
Vi fik lavet vores bestillinger, og ventede så ellers på at de kom.
Serveringerne ankom over en del omgange.
Da den første omgang ankom var det ikke de samme der serverede, som vedkommende der havde taget mod bestillingerne. Og allerede her var der forviring over, hvor, hvad hørte til.
Ved efterfølgende omgang endte en ung medhjælper med at fortælle, at vores serveringer blev sat af på et andet bord, da der var blevet byttet rundt på bestillingerne. Her blev vi så bedt om selv at tage, hvad vi havde bestilt.
Vi bestillte, åbenbart modsat af hvad man skulle tro, ikke som et samlet selskab på 21 personer, men nærmest som om vi var tre individuelle selskaber, fordi vi sad opdelt som anvist af medarbejderen, 6-8 personer ved hver sit bord.
Af flere gang blev vi nødt til, at gå væk fra selskabet og til derres bardisk, for at høre til om det sidste var på vej. Og hver gang kunne det konstateres at de havde glemt os. Det endte med, at der gik ca. 1 time fra den første fik sit serveret, til vi alle, ja selv fødselaren, havde fået sin bestilling blandt de sidste.
I det vi meldte at der var noget som manglede, blev det bestemt ikke taget godt imod. Her blev vi tværtimod overfuset og fik skylden for det. Ikke på et tidspunkt beklagede eller undskyldte de.
Da vi så skulle betale, blev vi igen beskyldt for, at det var os som var problemet, og skyld i det ikke gik helt så godt. Her med samme begrundelse som vi allerede havde fået tidligere: De mente at vi hele tiden ændrede mening undervejs, og det derfor var vores skyld, at de havde byttet om på tingene. Der var dog ikke en eneste ændring fra vores side, efter bestilling var givet.
Da vi nævnte det den unge medhjælper havde sagt blev det fejret af vejen, med at det jo bare var en opvasker, som hjalp til med at servere.
Vi endte med at betale, og tænkte det nok var som det skulle være. Vi orkede ikke at debattere med dem lige der, da der også var andre som stod i kø for at betale. Vi måtte selvfølgelig stole på at de havde styr på det, når de siger det.
Nu efter vi er kommet hjem, og kigger på de tre kvitteringer, som skal indikere hver sit bord iflg. medarbejderen, kan vi se at det er gået galt og der er fejl på. Det stemmer ikke helt med det vi fik. Nogle af de ting vi eks. gav besked var glemt at blive serveret rundt i selskabet, er ved fejl, kommet med ekstra på kvitteringen. Vi har derfor grundet dette betalt for meget.
Det vi dog særligt også må stille os undrende overfor, er at de vil være bekendt at opføre sig som de gør, når de laver fejl. Det var ikke lige det vi havde håbet på, da vi inviterede til fødselsdag hos Malerklemmen.
Malerklemmen kan ud fra denne oplevelse desværre ikke anbefales.
Det var en skuffelse at spise på Malerklemmen
Det var desværre en skuffelse at spise på Malerklemmen.
Vi fik pandestegte rødspættefileter.
Fisken var lunken, da vi fik den serveret. Fisken fremstod næsten rå, kødet var gråt, som ved rå fisk og ikke hvidt, som når det er stegt tilstrækkeligt. Serveret på en bund af våd icebergsalat, tilsat vandede dåseasparges, pyntet med med rød kaviar, som var fin. Den tilhørende remoulade smagte af alt andet end remoulade.
Serveringen var fin og hurtig.
Jeg kan desværre ikke anbefale stedet.
Tynd kaffe og frosne æbleskiver, ny ejer tak, det er for ringe
Tynd kaffe og frosne æbleskiver, det er rystende ringe, til den pris, der burde komme en ny ejer med bedre forstand.
Skulle nok have 6 stjerner super dejlig…
Skulle nok have 6 stjerner super dejlig mad ,super service super, dejligt sted . Hilsen ham der er i 24 måneder
Malerklemmen, Borup - ringe kvalitet og service
Bord booket til den 26. Juli kl 12:00 - maden kom først 12:50… efter vi havde spurgt til den tre gange. Dertil var der ikke friske madvarer og der manglede dele af menuen. Som kompensation fik vi to æbleskiver på en juli-dag.
Én stjerne fordi det er en hyggelig bygning. Minus-6-stjerner for mad og kvalitet.
Dårlig kvalitet!
Generelt dårlig mad kvalitet og meget lang ventetid. Vi kommer ikke igen.
Hygge og ro
Vi havde en rigtig hyggelig frokost på Malerklemmen i Borup i lørdags, en sammenkomst for tidligere kolleger fra trykkeriet i Slagelse. Det er små 40 år siden, jeg sidst var der, dengang var det på motorcykel, og stedet er stadig lige charmerende. Vi fik en god frokost med øl og sodavand, efterfulgt af kaffe og kage. Malerklemmen er et hyggeligt sted med en lang historie, venlig og imødekommende betjening. Kan varmt anbefales!
Fantastisk oplevelse og betjening
God stemning, hyggelige omgivelser, rimelige priser.
Vi holdt 80 års fødselsdag i Williams salon, med 21 gæster og en pianist. Ideelt sted til frokost selskab. Betjeningen var sød og venlig, og fungerede resten af eftermiddagen på samme måde. Vi kunne sidde ude og nyde kaffe og super gode efterretter. Der er også gode lege muligheder for børn. Prisen for hele herligheden er yderst rimelig, så 5 stjerner herfra.
Dette er Trustpilot
Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.
Virksomheder kan bede deres kunder skrive en anmeldelse ved hjælp af automatiske invitationer. Denne type anmeldelser handler om reelle oplevelser og markeres "Verificeret".
Læs mere om andre typer anmeldelser.
Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.
Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.
Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.
Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.
Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.







