Perfekt.
Bestilling og levering af den bestilte vare er forløbet helt uden problemer.
Telefonopkald før bestilling er blevet besvaret uden ventetid.
Den bestilte vare svarer til beskrivelsen og forventningerne.
Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere
Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere
Eksklusive design havemøbler og udemøbler fremstillet af flet / polyrattan, teak og aluminium. Living-collection tilbyder alt indenfor trendy havemøbler.
Danmark
Bestilling og levering af den bestilte vare er forløbet helt uden problemer.
Telefonopkald før bestilling er blevet besvaret uden ventetid.
Den bestilte vare svarer til beskrivelsen og forventningerne.
Så lykkedes det endelig, efter næsten 2,5 års kamp, at få penge tilbage for det totalskadede bord, Living Collection leverede til mig i maj 2010.
Afgjort ved Forbrugerklagenævnet i to omgange til at betale mig pengene tilbage for bordet, idet produktet var fejlkonstrueret og ødelagt, og LK ville hverken bytte det eller tage det retur.
Men nej, Forbrugerklagenævnets afgørelse var ikke nok til at få LK til at opgive sagen og være bare LIDT servicemindede og professionelle.
Enhver virksomhed med respekt for sig selv villle have givet mig et nyt bord (hvilket jeg i dag er glad for at jeg IKKE fik, da produktet var noget skrammel, uegnet til dets formål) eller pengene tilbage. Men ikke LK. De vil hellere hive forbrugeren igennem et årelangt sagsforløb og trække alle frister til det yderste og gøre ALT for ikke at miste en krone. (Hvilket nok ikke rigtig er lykkedes dem, set i bakspejlet).
Efter LK ikke ville efterleve Forbrugerklagenævnets afgørelse, valgte jeg så at gå rettens vej. Her trak de også fristerne til det yderste eller overskred dem.
Efter et retsmøde begyndte LK dog at indse at slaget var tabt, da de fik at vide at de næppe havde noget at komme efter og at et videre sagsforløb ville blive meget dyrt for dem. Derfor aftalte vi at lave et forlig, da jeg også efterhånden var godt træt af at have den kæmpekasse stående i min lejlighed, og af sagen i det hele taget.
LK skulle efter aftale komme og hente bordet og medbringe en check på beløbet. De kom efter bordet, men havde ingen check med. Jeg fik at vide at checken var blevet sendt til mig, men da jeg ikke ligefrem havde grund til at stole på LK, afviste jeg at de kunne tage bordet med uden check. Dagen efter skulle jeg på en kort ferie, så vi aftalte at de skulle komme igen en uge efter, samme tid og hente bordet.
Jeg tog på ferie og kom hjem, og der var ingen check i min postkasse. OK ok, den har de vel med, når de kommer den dag, vi har aftalt. Men LK dukkede slet ikke op den aftalte dag. Så jeg skrev til dem, at dagen efter, ville jeg kontakte retten for at finde ud af, hvad der nu skulle ske i sagen. Heldigvis fik jeg en SMS fra vognmanden om morgenen, og lavede en aftale om at de skulle komme og hente bordet den 23. august, hvor de ville medbringe en check. Det gjorde de, og checken var der - trods alt - dækning for.
Så nu, efter mere end 2 år og 4 måneder i kløerne på denne useriøse og ANTI-SERVICE-mindede virksomhed, havde jeg nu penge til at gå ud at købe nyt spisebord.
Og for lige at sætte prikken over i'et, synes jeg også det er i evt. fremtidige Living Collection kunders interesse, at få endnu en indsigt i hvordan de tænker om og behandler deres kunder, i form af email udveksling fra de sidste to dage, hvor de - udover den arrogance, jeg har været vant til fra starten af forløbet - også bliver personlige og barnlige i deres svar:
Den 22. august om aftenen skriver jeg:
"Kære Living Collection.
Jeg regner ikke med at få noget svar på den her mail, inden jeg er gået videre i sagen, for jeres såkaldte "support" er jo som regel 1-3 uger om at svare, men alligevel…
I har nu brudt aftalen om forliget som vi indgik ved retsmødet den 7. august. Jeg fik lavet en aftale med jeres fragtmænd om afhentning af bordet den 13. august. De kom her som planlagt, men havde ingen check med. De fortalte at checken var blevet sendt med posten, men da jeg ikke kunne stole på det, afviste jeg, at de kunne få bordet med. Jeg tog på en kortere ferie dagen efter (hvor der ingen check var at spore i postkassen), og heller ikke da jeg kom hjem, var der nogen check i posten, så den havde I altså heller ikke sendt, som jeres kolleger ellers påstod.
Jeg lavede en ny aftale med dem på stedet den 13. august om, at de kunne komme og hente bordet her den 22. august om aftenen. Jeg har intet hørt fra dem, og de er ikke dukket op, så I har brudt forligsaftalen.
Jeg vil kontakte Retten på Frederiksberg i morgen (torsdag) mhb. på hvad der nu skal ske. Om sagen skal genoptages eller de med fogedens hjælp eller på anden vis skal inddrage det skyldige beløb på 5.799 kr."
Living Collection svarer (dagen efter):
"Hermed kopi af check fremsendt per post til dem, der afhenter bordet. Som du kan se har vi den 9.8.2012 betalt checken udstedt i din favør. Desværre kom den ikke frem inden første afhentningsforsøg, desværre skulle du så på ferie og desværre blev du ikke som aftalt ringet op i går for at lave en ny aftale.
Vi synes også det er forfærdelig. Meget forfærdeligt og hååber at du har nået at kontakt Retten, fogeden og politiet inden vi i dag igen kommer for at hente bordet.
Vi mener vi skal have en hård straf."
Jeg svarer:
"Dårlig kommunikation mellem jer og dem, der skulle afhente bordet i første omgang, eftersom de sagde checken var sendt til mig….
Derefter, aftalen i går gik på at de skulle hente bordet om aftenen - jeg hørte intet.
Igen total amatøragtig opførsel fra jeres latterlige virksomhed."
Living Collection svarer:
"Hvor du dog er professionel.
Og fyldt med selvironi.
En stor personligehed går til spilde.
Vi mener at vi burde idømmes doedsstraf og at du burde overtage dronningens position."
Tja, døm selv men jeg vil opfordre alle til at holde sig væk fra Living Collection - det kan blive et helvede at være kunde hos dem. Har aldrig haft en lignende sag med en anden virksomhed, har altid kunnet returnere defekte produkter og aldrig skrevet dårligt om andre virksomheder her på Trustpilot.
Living Collection har været ferielukket i juli måned og er ved poståbningen efter ferien blevet bekendt med Forbrugerklagenævnets afgørelse dateret 30. juni 2011.
Vi anmoder herved om at sagsbehandlingen genoptages.
Living Collection har ikke afvist at betale fragtomkostninger, såfremt det kunne konstateres, at der ikke var tale om en fragtskade/samlingsskade. Tilbuddet om at reparere mod at få bordet leveret og afhentet var per kulance og uden forudgående undersøgelser og gældende også såfremt det var fragtskade/samlingsskade.
Dette mener vi er en ny oplysning.
Skønsmanden bekræfter som vi forventede, at bordet kan repareres, hvilket vi kan gøre, så konstruktionen bliver stærkere.
Vi er af den opfattelse, at skønsmanden ikke udelukker, at skaderne er sket eller er blevet værre fordi forbrugeren har stillet bordet op, selvom det ved udpakningen ifølge skønsmanden kunne konstateres, at der var skruer, der manglede iskruning og at andre skruer var løse, men vi er instillede på et forlig, hvor vi reparer og forbedrer bordet uden udgift forbrugeren.
Med venlig hilsen
Living Collection
Efter over et års sagsbehandling, har Living Collection den 30. juni tabt sagen omkring det ødelagte spisebord ved Forbrugerklagenævnet. De skal tilbagebetale det fulde beløb for købet samt afhente det ødelagte bord. Living Collection ignorerer dog alle henvendelser, og har ikke fulgt nævnets afgørelse.
Så jeg vil på det kraftigste advare folk om at handle hos firmaet, da en reklamation over en vare kan ende med et årelangt sagsforløb!
Virksomheden er useriøs og uetisk - det her kommer til at koste dem langt flere penge end hvis de bare havde taget bordet retur og givet os pengene tilbage med det samme. Næste stop er Fogedretten og hvis de ikke kan få pengene hjem, så er det domstolene, der skal på banen.
Kvaliteten af møblerne lever på ingen måde op til hvordan møblerne ser ud på billlederne. Hvis man rent faktisk har tænkt sig at bruge møblerne - ikke bare se på dem - så er dette ikke stedet at købe. Service er en by i Rusland for living-collection, der ikke tager klager alvorligt. Virkelig ærgeligt og skuffende! Har fulgt living-collection herinde på trustpilot så nu synes vi det var på tide at vi også gav vores mening til kende, så dette firma forhåbentlig kan blive stoppet.
Jeg har bestilt et havebord. Bordet er leveret men glasbordpladen svarer ikke til billederne og teksten på deres hjemmeside.
Jeg reklamerede straks over varen. Dette resulterede blot i at billederne på hjemmesiden samt teksten straks blev ændret.
De har dog ikke ønske at tage reklamationen alvorlig og har bare trukket sagen i langdrag over flere måneder. Jeg kan ikke anbefale nogen at handle med dette firma.
Bestilte et spisebord hos Living Collection og modtog bordet - som dog var totalskadet. Kontaktede af flere omgange Living Collection for at finde en løsning og få ombyttet bordet.
Living Collection vil intet gøre ved sagen - Fuldstændig uacceptabelt!
Så nu er sagen sendt videre til forbrugerklagenævnet, som forhåbentlig kan banke noget fornuft ind i dem.
Utroligt, at de hos Living Collection vil give så dårlig service. De skal da i hvert fald ikke forvente at folk køber noget hos dem igen en anden gang.
Og jeg skal nok sørge for at sprede budskabet vidt og bredt, om at man IKKE skal købe noget som helst gennem denne netbutik!!
Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.
Virksomheder kan bede deres kunder skrive en anmeldelse ved hjælp af automatiske invitationer. Denne type anmeldelser handler om reelle oplevelser og markeres "Verificeret".
Læs mere om andre typer anmeldelser.
Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.
Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.
Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.
Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.
Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.