Kedelig oplevelse
Bilen skulle have nye varmespjæld. Da jeg fik bilen tilbage var der fyldt kølemiddel på airconditionanlægget. Det undrede mig da anlægget ikke fejlede noget da jeg afleverede bilen, og man skal ikke have fat i bilens aircondition for at skifte varmespjældene. Så når der bliver fyldt kølemiddel på, kan det kun være fordi man ved noget er gået galt.
Det viste sig airconditionanlægget var utæt inde i kabinen, så der er sket noget under udskiftning af varmespjældene. Hvad der var sket fik jeg ikke at vide, men Morten ville lige overveje hvordan det skulle klares. Der kom dog ingen tilbagemelding, og værkstedet har valgt ikke at besvare mine henvendelser vedrørende det forventede løsningsforslag.
Når et værksted er uheldig og ødelægger noget, forventer man naturligvis værkstedet viser vilje til at finde en løsning på problemet. Desværre vil man åbenbart hellere snyde kunden ved at fylde for 600 kr. kølemiddel på et utæt airconditionanlæg, og aflevere bilen uden at sige noget. Når det så bliver opdaget kan man jo altid trække tiden med lidt løs snak.
Jeg har brugt værkstedet nogle år til to biler, og det har stort set fungeret, så jeg er overrasket over den holdning der udvises når der sker uheld. Udbedring vil vel kræve omkring 5 timers arbejde, så jeg havde da forventet et forslag fra Morten vi kunne snakke om, men når holdningen er man bare skynder sig at vende ryggen til det man ødelægger, er det naturligvis ikke et værksted man tør anbefale til andre.








