Lægehuset fra helved
Har haft læge ved lægerne Søgårdsvej i ca. 6 år. I starten fungerede det fint, men så fik jeg ny læge. Den nye læge jeg fik er også rigtig sød, men problemet er, at hun har nu været min læge i flere år, og jeg har kun set hende en gang.
Hver gang jeg har brug for en læge, kommer jeg ind til Kent Kramme. Og han er grunden til jeg nu har skiftet læge.
Jeg har diabetes, og får ofte blærebetændelse, så jeg tog til lægen og han fortalte mig at det var fordi jeg var løs på tråden, og jeg skulle købe noget cannesten mod skedesvamp. (Gift i 4 år)
Da kl blev 16.00 ringede jeg til lægevagten, og fik med det samme medicin mod blærebetændelse, og de anbefalede mig at kontakte egen læge igen, så der blev holdt øje med det ikke udviklede sig til nyrebækken betændelse. Istedet fik jeg en svada om at lægevagten ikke er rigtige læger med en rigtig læge uddannelse.
Efterfølgende har jeg haft problemer med at trække vejret, og var bange for det var lungebetændelse. Jeg ringede til lægen, og da den var over 12.00 fik jeg et akut nr. Jeg skulle ringe til. Jeg ringede igen og igen... ingen svar. Til sidst ringede jeg til sygehuset, og de sagde der ikke var nogle lægevagter før kl 16.00 og de anbefalede mig at køre op til lægen, og kræve at blive tilset. Så jeg kørte op til lægehuset, og trak i en låst dør. Alt var slukket, og alle var taget hjem. Så jeg måtte jo bare sidde og vente til kl blev 16.00 så jeg kunne modtage hjælp.
Min sidste oplevelse gennemlever jeg nu. Jeg fik influenza for 2 uger siden, og har siddet op og sovet i mere end én uge, pga vejrtrækningsproblemer og smerter. Ringede til lægehuset, og igen var min læge ikke til stede, som hun jo aldrig er. Jeg kunne vælge imellem Kent og en anden ung pige, jeg prøvede den unge pige, men blev sendt tilbage i menuen da hun havde for mange i kø. Så måtte nøjes. Vidste det ville gå galt, men måtte prøve. Jeg prøvede at bede pænt, om han ikke ville lytte på mine lunger. Han afbrød mig, som han altid gør, og begyndte at afvise jeg havde lungebetændelse, for så skulle man hoste slim op og have feber. Tjek tjek.... men nix. Han blev åbenbart træt af mig, og begyndte at råbe af mig. Jeg fik afvide jeg skulle købe et termometer og en pakke kodimagnyl. Jeg brød sammen. Efter 2 ugers sygdom, kunne jeg bare ikke magte mere. Jeg købte de skide kodimagnyl, og det ændrede ikke en skid. Da jeg hentede Kodimagnyl på apoteket, fik jeg afvide at lægehuset på Søgårdsvej var en fejl, og de burde lukkes, og de anbefalede jeg fik hjælp meget snart, for i min tilstandt ville det snart udvikle sig. 2 dage senere ringede jeg til lægevagten, og lige nu er jeg indlagt. Jeg får antibiotika på drop. Mit infektionstal var sky højt, min feber var høj, mit blodsukker var højt og derfor havde jeg ketoner i blodet. OG jeg har lungebetændelse! Så hvis man gerne vil have hjælp, skal man ikke ringe til Lægehuset Søgårdsvej i Ringe. De har én mega sød sygeplejerske der, som har taget sig af alle mine børns vacciner og undersøgelser, men hun alene kan ikke drive et helt lægehuset. Sekretærerne virker som om de er træt af at blive forstyrret, og de rigtige læger er åbent bart aldrig på arbejde.
Jeg har nu skiftet læge, både på mig og mine børn. Ps. Sygehuset anbefalede ikke Kodigmagnyl. De spurgte hvorfor han havde anbefalet det, og mit svar er: om jeg så kom med et skudhul i ryggen, og det ene ben afmonteret liggende hen over nakken, så ville han anbefale mig en pakke kodigmagnyl.
7. marts 2025
Uopfordret anmeldelse