Personalet er ikke tilstedet og der er ikke et telefon nr på værelset så man kan få fat på personale under ophold, Fjernsyn virker ikke, værelset kunne reguleres i temperatur så vægge og gulvtæpper v... Se mere
Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere
Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere
Se, hvad kunderne siger
Er hjemvendt efter et super hyggeligt weekendtophold på Kongeåkroen. Opholdet var købt via en Deal på nettet til nedsat pris,så man får jo som man betaler for. Vi blev ihvertfald meget positivt... Se mere
Vi har lige tilbragt to overnatninger på Kongeåkroen. Det var en super hyggelig oplevelse. Vi blev godt modtaget, og vores værelse var fint og rent. Maden kunne der bestemt ikke klages over, den var l... Se mere
Maden var en blandet oplevelse - godt den første aften - dårligt den anden aften. Drikkevarer er uhørt dyre - for første gang, har jeg oplevet, at betale 55 kr. for en kande med helt alm. postevand.... Se mere
Virksomhedsoplysninger
Oplysningerne kommer fra forskellige eksterne kilder
Kongeåkroen er en historisk perle midt i Kongeåkommunen (Vejen kommune). Kroen er idyllisk beliggende med kæmpehave lige ned til Kongeåen. Kongeåkroen er en historisk gammel kro, beliggende i den sydlige del af jylland, kroen ligger lige ud til hovedvejen mellem Kolding og Ribe i byen Foldingbro. Kroen har 10 værelser. Kroen er en gammel kro, og kroen har været i dfrift siden 1758.
Kontaktoplysninger
Kongeåvej 111, 6650, Brørup
- 75381039
- www.kongeaakroen.dk
Super hyggeligt
Vi har lige tilbragt to overnatninger på Kongeåkroen. Det var en super hyggelig oplevelse. Vi blev godt modtaget, og vores værelse var fint og rent. Maden kunne der bestemt ikke klages over, den var lækker, og der var nok. Da min mand gjorde opmærksom på sin diabetes, blev desserten straks ændret til en lækker osteanretning til ham. Dette skete begge dage. Betjeningen var glad og afslappet. Det er ikke sidste gang, vi besøger kroen.
God oplevelse
Har lige sammen med min søster og svoger været på weekendophold på Kongeåkroen. det har været en rigtig god oplevelse - venlig og imødekommende betjening- rigtig dejlig veltillavet 3 retters menu og god stemning.
Inge-Margrethe Nielsen, viborg
Hyggelig landsbykro.
Har lige haft en dejlig weekend på Kongeåkroen, med rigtig god mad og et omsorgsfuldt værtspar. 1000 tak til Anja & Rene.
afslapning, nede på jorden, rar atmosfære
Min forlovede og jeg var så heldige at nyde et ophold på kroen. Vi mødte venligt personale og følte os straks hjemme. Følelsen kan vel beskrives som at komme på ferie ved sine bedsteforældre som barn.
Værelset var rent og nymalet og super hyggeligt og havde sjæl og alt fungerede og der var en dejlig ro med en god udsigt. Selvom værelset lå ud til vejen sov vi roligt om natten og hørte overhovedet ikke nogen biler eller noget. Det var virkelig en god nat. Om aftenen havde vi fået det lækreste måltid mad og havde overværet en skøn koncert hvor selv de kendte havde nævnt at det var det lækreste kød de havde fået meget længe og det kan vi kun give dem ret i. Jeg har glutenallergi og kunne ikke tåle sovsen men der blev hurtigt lavet smørsovs så jeg ikke skulle undvære. Det var da helt fantastisk. Morgenmaden var også god og så med en RIGTIG god kaffe og så var dagen jo reddet og vi kunne køre glade og tilfredse tilbage til Fyns land..Alt i alt en god oplevelse og ikke sidste gang vi har været der. :-)
Ægte krohygge
Er hjemvendt efter et super hyggeligt weekendtophold på Kongeåkroen. Opholdet var købt via en Deal på nettet til nedsat pris,så man får jo som man betaler for.
Vi blev ihvertfald meget positivt overrasket. Super betjening, hele vejen igennem, skønt moderne og rent værelse,og en dejlig 3 retters menu.
Kroen er indbegrebet af ægte hygge i det jyske,og kan klart anbefales :o)
Venlig hilsen
Lisbeth og Bjarne
Sjælland
Dejligt sted og god betjening
Har netop været på en skøn weekendtur på Kongeåkroen. Værelserne var fine og rene, servicen i top og maden smagte fantastisk!
Eneste minus er, at selve bookingen på hjemmesiden var problematisk, og det endte med, at vi måtte ringe et par gange for at få bookingen på plads.
Alt i alt kan stedet varmt anbefales!
Super hyggelig atmosfære og god stemning
Skriv som du taler med en ven.
Da vi ankom, blev vi mødt af en venlig mand, der viste os vort værelse - hyggeligt med gode senge og rent sengetøj. Efter udpakning besluttede vi os for at besøge kroen. Her blev vi modtaget af en imødekommende, smilende og meget venlig dame. Vi smagte 2 forskellige øl fra et lokalt bryggeri. De var bare gode. Efter en dejlig gåtur gik vi i restauranten for at nyde en 3-retters menu. Maden var god - betjeningen var sød og smilende, så det var bare en god oplevelse. Vi fandt herefter sengen og fik en rigtig god nats søvn. Dagen startede med et dejligt morgen måltid med alt dertil hørende (friskbagte boller mm.). Det er absolut ikke sidste gang vi vil nyde sådan et afslappende ophold. Kan varmt anbefales.
Glimrende ophold!
Vi har haft 2 overnatninger på kroen, med 3-retters menu. Vi har haft en rigtig hyggelig oplevelse med lækker mad. Vi fik dampet laks, svinemørbrad og ris a'la' mande den første aften, og smørstegt svinebryst, rosastegt kalvesteg og vafler med hjemmelavet is og syltetøj. Rigtig flot anrettet. Hvis man skulle sætte en finger på noget, var det portionsstørrelsen på forretterne, men i forhold til prisen (Tilbud fundet på tilbudibyen.dk) var det ganske fint, og vi gik bestemt ikke sultne i seng :)
Alt i alt havde vi en rigtig dejlig oplevelse.
Som IT-mand må jeg dog sige at bookingsystemet på hjemmesiden er meget under middel. Når man har behov for at skrive en separat forklaring af hvordan man bestiller, så er der et problem. Men efter et par telefonopkald fik vi styr på det.
SUVERÆN BETJENING OG EKSTREM GOD MAD
Vi er lige hjemkommet fra et ophold på Kongeaakroen - og vi kan kun ALT for godt anbefale dette fantastiske sted. Her er så idyllisk og så romantisk og servicen er totalt i top..
Vi har bare fået det lækreste mad og de skønneste vine og de mest skønne indtryk på dette lille weekend ophold.
Alle brød er hjemmebagte og kaffen er hjemmebrygget.
Lørdag var der gratis vinsmagning for alle gæster - og værten havde stor viden om de vine han fremviste, og hvilke vine der kan serveres til hvilken slags spise.
Kroen er fylft med lækkerier, som er tilsalg - der er kageting, vine, alkoholfrie vine, knive, tøj, specielle vine og meget andet - så dejligt et sted.
Det kostede kun 1.100 kr., gennem dagens.dk for 2 overnatninger, med 2 retters aftenmenu begge dage og morgenbuffet begge dage - og det var alle pengene værd.
Hyggeligt
Min mand og jeg er lige vendt hjem fra et par dejlige overnatninger på Kongeåkroen.
Hyggelig gammel kro med meget historie.
Smil, service, god mad og vine fra de unge mennesker der driver kroen.
Bestemt et sted Vi kunne finde på at komme igen
Hilsen Jette og Kjeld Lyndrup
Hyggelig kro med god mad
Dejligt hyggeligt sted. Vi er lige kommet hjem efter vores tur nr. 2 på Kongeåkroen. Igen har det været en dejlig tur. God mad og venlig betjening. Hyggelige værelser og et værtspar, der også denne gang var opsatte på at vi skulle have en god oplevelse. Når man tager prisen i betragtning, købt på Sweetdeal for 1100 kr. to overnatninger med aftensmad og morgenbuffet for to personer er det fantastisk, det kan lade sig gøre. Ja det er en gammel kro og landevejen kører lige uden for med den trafikstøj det nu medfører, men det er en landevejskro så det kan vel ikke komme bag på nogen, at den ligger ved en landevej. Der er pænt og rent over det hele, vi kommer gerne igen. Tak for denne gang :)
En dejlig oplevelse.
Vi har lige været på et ophold med 2 overnatninger, det var en god oplevelse. Vi blev mødt med søde smil og blev budt velkommen. Maden var 2 x 2 retters middag. Det var en god oplevelse, dejlig mad og godt tilberedt, dejligt mørt kød, og gode vine, og ikke mindst en god betjening. Det er noget vi vil anbefale vores venner, og et sted vi kommer tilbage til senere. Denne gang var det efterår næste gang skal det være forår eller sommer.
Mvh. Hanne & Bjarne M.
Vig
Idyl - Idyl - Idyl
Vi er en ung familie på 5 som er tilbagevendende gæster på Kongeaakroen.
Det er et super dejligt sted, beliggende i de mest idylliske omgivelser tænkelig for en kro.
Vi har prøvet at være på ophold på kroen, men har også været til flere arrangementer på kroen - og det kan kun beskrives som succes oplevelser, med god, varm og hyggelig atmosfære.
Kroen skal tages som den er; ældre på den gode hyggelige måde, rustik på den skønne historiske måde og lækker for den gode lækre gamle danske mad som man kan forvente at få på en kro af denne kaliber.
Så til alle Jer der som os er mere til det hyggelige end det fornemme, så er det klart et besøg værd. Og ungerne elsker det - især den store grund udenfor.
Blandet oplevelse
For at starte med det gode. Maden var virkelig god, om end stegt flæsk med persillesovs ikke kan kaldes gourmetmad, men det var vi heller ikke blevet lovet!! Betjeningen var meget ung, men god, dog ventede vi næsten 3 kvarter på forretten den første aften - i en "set menu" Både vin og vand var absolut i den dyre ende. Værelserne var pæne - ikke for rene, vi fandt vores del af spindelvæv, MEN der er MEGET trafikstøj, jeg forstår ikke, at man ikke investerer i støjdæmpende glas, larmen begyndte allerede ved 5-tiden om morgenen!!
Ikke pengene værd, selv med 50% "rabat" via Take Offer
Vi havde købt et Take Offer tilbud til et 1 dags ophold.
Da jeg havde lidt problemer med bestillingen via hjemmesiden, ringede jeg til kroen, men fik blot beskeden om at de ikke bookede pr. telefon, men at hjemmesiden virkede og at den skulle bruges da det var årsagen til de billige priser.
Efter at det lykkedes af få bestilt opholdet, ankom vi i sidste uge til vores ophold som bestod af:
Idyllisk kro-ophold på Kongeåkroen i landlige omgivelser – med gammeldags kromiddag
Tilbuddet gælder (for 2 personer):
- 1 overnatning i dobbeltværelse
- Velkomstvin på værelset
- 3-retters gammeldags kromiddag
- Frisk morgenbuffet
- Gratis WIFI og parkering
Vi fik anvist et værelse der var så lille at der kun var plads til en seng på ca. 120 cm, en pindestol og et lille skab. Da det var et værelse uden bad og toilet (hvilket vi var klar over ved bestilling) er det meget normalt at der så er en håndvask, men dette var der ej heller fundet plads til.
Den lovede velkomstvin så vi ikke noget til, og da vi gjorde opmærksom på det, fik vi blot besked på at - "nå, det er nok udsolgt".
Den gammeldags kromiddag, bestod at en total kønsløs salat til forret, paneret flæsk til hovedret og lidt is med (meget) flødeskum til dessert.
Det mest positive der er at sige om den middag er, nogle gode rødbeder (måske hjemmelavede) samt at der var dækket op med stofservietter.
Vi besluttede os til at køre hjem, da vi ikke havde lyst til at skulle sove i den seng, som absolut ikke er egnet til 2 voksne mennesker, der ikke er på bryllupsrejse.
Så alt i alt, selv med 50% "rabat" via Take Offer er det absolut ikke pengene værd. Jeg ville føle fuldstændig bondefanget hvis man skulle have betalt fuld pris.
For mig at se benytter man her Take Offers markedsføring, men tilretter indhold til den rabatterede pris.
Man kan desværre ikke angive 0 stjerner som er min vurdering, så det bliver en enkelt stjerne
Forfærdeligt sted - de scorer topkarakter i DÅRLIG service
Da vi valgte dette sted at holde vores bryllupsfest, kende vi ikke til det i forvejen.
Vi bookede det i god tid og valgte at aftale menu osv når vi nærmede os brylluppet.
Vi blev dog noget overrasket over det tilbud vi fik fra dem, da prisen var en helt anden end den de reklamerer med i deres brochure.
Vi føler os snydt og overvejer mulighederne for at lave om på vores valg af sted til festen. Men invitationerne er sendt og vi har tilbudt gæsterne overnatning på kroen.
Hver gang jeg efterfølgende taler i tlf. med kvinden der driver stedet (sammen med manden går jeg ud fra) er hun ubehøvlet overfor mig og taler virkelig nedladende til mig. Jeg påpeger en fejl mht priser på vin, som de har givet os tilbud på i forhold til de priser de har i deres brochure, men får af vide at det da klart er en trykfejl og det burde jeg da kunne regne ud. (det er dog virkelig misvisende!)
Held i uheld sker der det at jeg tirsdagen før vores bryllup ringer for at aftale de sidste detaljer, og får besked om at de har lavet om på en af vores aftale mht priser på drikkevarer til børnene. (det bliver naturligvis dyrere end aftalt)
Jeg finder det urimeligt og bliver irriteret og siger at jeg synes det er dårlig service og behandling af deres kunder. Hun bliver hurtigt meget vred og siger at det gider hun overhovedet ikke diskutere med mig og hvis vi ikke vil affinde os med det, så bliv væk! Derefter smækker hun røret på og vi hører ikke mere.
Vi er med det samme enige om at vi vil acceptere deres annullering af vores aftale om at holde vores bryllup hos dem. Vi er så heldige at finde plads et andet rigtig dejligt sted til at holde vores bryllupsfest - kun 4 dage før!
Aldrig har vi oplevet noget lignedne fra et sted, hvor service burde være deres vigtigste opgave. Det kan kun være et spørgsmål om tid, før de må dreje nøglen om, med al den dårlige omtale de sørger for at skabe sig.
Jeg fraråder selvfølgelig på det kraftigste at besøge dette sted!
LAD VÆR!!! De vil jo ikke have kunder
Kongeåkroen skraber bunden af hvad man kan tillade sig i branchen. Ingen servicemindedhed, sviner kunderne til og er absolut usympatiske. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.
Vi havde aftalt at skulle holde bryllup der. Til at starte med virkede de flinke og der var ingen slinger i valsen. Da vi 1 måned før skal have aftalt menu, kan man pludseligt ikke tage udgangspunkt i deres standard tilbud på 575,-/kuvert så vi ender på omkring 875kr/kuvert. Og så kommer der endda en del oveni. Desertvin skal afregnes seperat og det til standard listepris på 400kr/flaske. Avec skal afregnes enkeltvis og Øl vin ad libitum løber kun til midnat derefter skal der også betales fuld listepris pr øl/vin/vand der bliver drukket selvom der er valgt helaftens arrangement.
Vi burde selvfølgeligt have afklaret dette ved bestilling - og derfor valgte vi da også at fortsætte med Kongeåkroen. Vi bliver svinet til da vi henviser til deres prisliste hvor der er trykfejl og hvor vi får at vide at "det må vi da kunne regne ud" og at det er vores problem at der er fejl i deres tryk og at de altså ikke bare får trykt nye kataloger eller opdateret hjemmeside bare fordi der er et par trykfejl.
Vi er sent ude. Set i bakspejlet burde vi naturligvis have afklaret disse ting idet vi valgte stedet. Gæster har allerede booket værelser på kroen og reserveret hytter på campingpladsen overfor så vi vælger at bide i det sure æble og kalkulerer med de ca 30000kr ekstra som arrangementet vil komme til at koste. Men om tirsdagen inden bryllup får vi at vide at de ikke kan finde ud af at forbrugsafregne drikkevarer til børnekuverter. Den pige på 11 skal betale fuld vinmenupris og de andre på 3-7år skal give 175kr for drikkevarer.Min kæreste kommer til at sige at det da ikke kan være rimeligt da vi jo i forvejen har betalt så meget og at de jo ikke drikker mere end 5 sodavand hver - så 100kr burde da være nok.
"Så kan i bare blive væk" bliver der sagt og så bliver røret smækket på.
Vi valgte at benytte denne lejlighed til at droppe at holde vores livs store fest på kroen. Har aldrig oplevet så dårlig service. Det er under al kritik og det undrer mig hvordan kroen kan løbe rundt den dag i dag når man er så lidt serviceminded. Følte at de viste arrangementet nærmede sig og at der nærmest var tale om afpresning.
Efter at have aflyst blev vi gjort bekendt med at både band, gæster såvel som toastmaster havde oplevet urimelig dårlig service og at det var direkte ubehageligt at have været i kontakt med kroen.
Jeg vil selv mene at vi er almindelige ordentlige mennesker og ikke specielt nærrige eller på anden vis ubehagelige mennesker. Så det undrer mig hvordan vi er blevet svinet til under forløbet. Det er under al kritik.
Jeg kommer aldig til at sætte mine ben i restauranten igen og kan ikke andet end at anbefale alle andre at blive væk for at undgå lignende dårlige oplevelser.
Dårlig Betjening og enorm dårlig hjemmeside
Havde købt en sweetdeal til kongeaakro til kæresten i fødselsdagsgave, men blev frygtlig skuffet.
Det at man er nødt til at have en Guide for at kunne besteille et ophold via deres hjemmeside, er som regel et tegn på at det ikke er gennemtænkt, og specielt heller ikke særligt nemt. brugte lidt over 45 minutter på at prøve at reservere værese på kongeaakro, og de gange hvor jeg var nødt til at ringe til kroen for at få hjælp, der var der bestemt ikke hjælp at hente. En meget sur mandsperson (ejeren viste det sig senere), var bestemt ikke villig til at hjælpe igennem dette kaos som hjemmesiden var.
Mødte op til opholdet med ikke særlig store forventninger pga den dårlige service via telefonen, og blev bestemt ikke mere positiv ved be´tjeningen ved check-in, damen der tog imod var sur og træls, tjekkede slet ikke vores reservation, men påstod at vi var en dag for sent, indtil jeg fik hende til at tjekke bestillingen.
Værelset var Ok, men heller ikke mere end det. Maden Ok, men ikke i Goumet klassen....
Grunden til at de får to stjerne er at på dag to var den unge pige i bare sød og smilende, men det er stadig ikke nok, efter den dårlige stemning på dag 1.
Sweetdeal - Min bare... !!!.
Min kæreste købte et sweetdeal tilbud til Kongeåkroen.
Det var et miniophold med 2 overnatninger og 2 x 3 retters menuer samt 2 x morgenbuffet.
På sweetdeal.dk var der lækre billeder af udsøgt mad, og flotte værelser.
Så forventningerne var en kulinarisk forkælelse i lækre omgivelser.
Men vi blev klogere...
Menuen dag 1 :
Forret : Rejecoktail.
Hovedret : Kedeligt kalvekød i "Jensens whiskeysauce" med for få kartofler.
Dessert : Cheesecake
Menuen dag 2 :
Forret : Oksemørbrad skiver og noget salat.
Hovedret : 1 tynd skive skinke delt i 2, i tarteletsauce med en halv bagt tomat og lidt agurksalat samt kartofler.
Dessert : 2 kugler is og 2 microopvarmede pandekager og en klat syltetøj.
En "kulinarisk forkælelse" ... ???. Bestemt ikke... !!!.
Dog skal det siges at forretterne var pænt anrettet.
Hovedretter og desserter kunne enhver selv lave tilsvarende hjemme.
Morgenbuffeten var blot diverse rundstykker, samt ost, syltetøj og lidt skinke og pølse, juice og blødkogte æg... Som i øvrigt var hårdkogte. Savnede yogurt og musli og lidt frugt. Kaffen var iøvrigt alt for tynd
Værelset var for lille, for varmt og plaget af fluer samt den konstante tunge trafikstøj fra hovedvej 32 som Kongeåkroen ligger på.
Aldrig har vi sovet så dårligt.
Vi skulle have fundet et andet "sweetdeal" eller have været blevet hjemme.
Ærgerligt at have betalt penge for sådan en oplevelse, især når vi kommer fra Kbh. og har dyr udgift til benzin og brobizz.
Jeg kan absolut ikke anbefale stedet. Der er tilsvarende indlæg i Kongeåkroens fysiske gæstebog på stedet. Så vi er åbenbart ikke de eneste skuffede kunder.
Mvh. 2 meget utilfredse kunder.
Køb aldrig ophold på Kongeaakroen
Man føler sig ikke velkommen, når man kommer og skal checke ind på Kongeaakroen. Ingen smil - kun surt ansigt, da der endelig dukkede en op i baren.
Vi fik så et værelse og besked på, at man ikke må medbringe egne drikkevarer. Det er forståeligt nok, for de tager 55 kr. for en flaske vand og 345 kr. for husets vin. :)
Maden var ok - ingen luksus, men til at spise.
Lørdag aften kl. 20 var der lukket og slukket i krostuen.
Havde de lært om imødekommenhed og smil, ville de være kommet langt, men MAN FØLTE SIG ABSOLUT IKKE VELKOMMEN.
Dette er Trustpilot
Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.
Virksomheder kan bede deres kunder skrive en anmeldelse ved hjælp af automatiske invitationer. Denne type anmeldelser handler om reelle oplevelser og markeres "Verificeret".
Læs mere om andre typer anmeldelser.
Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.
Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.
Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.
Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.
Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.








