Kæmpe skuffelse... Svensk Rejsegarantifond, Kammarkollegiet... Helt ubegribelig og uanstændig sags behandling...
Sag indledt overfor Den Svenske Rejsegarantifond (Kammarkollegiet), igennem Dansk rejsehjælp sags nr TH 13911.....12/10/2022 og afsluttet 26/01/2024. Ca 1 år og 4 måneders behandlingstid. Først opsummering af sagen: Ved booking af min rejse 25/04/22 i rejseselskabet Detur (som siden gik konkurs), betalte jeg først 1000 kr på direkte kontooverførsel. D 09/09/22 betaler jeg restbeløbet på Deturs vedlagte girokort 4005 kr, dette udløser en ny billet fra Detur hvor der står at hele rejsen er betalt. Ganske få dage inden rejsens start krakker Detur. Dokumentation fra banken, både for den direkte overførsel og senere for overførslen til Deturs gironummer, samt billet hvori der står at rejsen nu er blevet betalt, blev videregivet til Dansk Rejsehjælp. Rejseselskabet var omfattet af Den Svenske Rejsegarantifond (Kammarkollegiet). Jeg er meget frustreret over at Dansk rejsehjælp i slutfasen, aksepterer et svar fra Svenske Kammerkolegiet om at der ikke er ført tilstrækkelig dokumentation for overførslen af pengene. At sige dette er det samme som at sige min Banks kontoudtog ikke er ægte og troværdige. At jeg efter ca 1 år og fire måneder får en godtgørelse på 651.88kr og Dansk Rejsehjælp et salær på 223.50kr er noget af en skuffelse og ganske uforståeligt. Rejsens pris var 5005.00kr.
Jeg havde troet, da jeg lod Dansk Rejsehjælp føre min sag, at de havde den fornødne erfaring og en hvis autoritet, og at de i hvert fald ikke ville godtage en så utrolig forklaring på hvad der førte til afvisning af størstedelen af kompensationen.
Jeg kan nemt forestille mig hvor vildt mange penge der er at spare for Kammarkollegiet, ved blankt at afvise krav på erstatning uden yderligere diskussion. Det er vildt grænseoverskridende, og rykker ved den enkeltes borgers rets sikkerhed. Ved denne sags afslutning talte jeg med Dansk rejsehjælp. Jeg fortalte vildt fustreret, at jeg jo havde bevist pengeoverførslerne med dokumentation fra banken, men han sagde bare at det ikke nyttede noget og at sagen var definitivt afsluttet og at der ikke var mere at gøre. Nu sidder jeg tilbage med det store spørgsmål... Hvad kan man i virkeligheden regne med når der står "omfattet af den Svenske rejsegarantifond....
Køb ikke en rejse hvor den Svenske rejsegarantifond garanterer for noget som helst..







