KAB Anmeldelser 

365
TrustScore 1.5 ud af 5

1,7

Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Se, hvad kunderne siger

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Pas på derude, KAB tager rumpen på deres lejere når de fraflytter lejligheden, de sender sky høje regninger for istandsættelse, dog er halvdelen ikke udført, besøgte den nye lejer og tog billeder af... Se mere

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Hvad får man får ca. 20 års anciennitet? En containerboks med træbelægning. Se cowboybyen, hvor man kan høre naboerne snakke og derudover ingen have, selvom man blot ønskede bare 5 m2 el. noget lign... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fantastisk hjælpsom, tålmodig og med et smil der når ud gennem telefonen. Min ros drejer sig - i denne anmeldelse - om den person der sidder i receptionen. Sjældent man oplever SÅ skøn en oplevelse... Se mere

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Hæver de er profesionelle, miljøbevidste , strukturet mm Min opfattelse er det stik modsatte Der hvor jeg var i Rødovre , havde jeg efter 3 måneder stadig ikke brugbart it udstyr og telefon... Se mere

Virksomhedsoplysninger

  1. Ejendomsudlejning

Skrevet af virksomheden

KAB er en almen administrationsorganisation, der er ejet af en række boligorganisationer i hovedstadsområdet. Vi administrerer mere end 65.000 boliglejemål i København og omegn, og er med til at skabe levende beboerdemokratier, gode boligforhold og spændende bomiljøer, der skaber trivsel. Vi har fokus på kernedrift, bæredygtighed og trivsel - med henblik på at skabe bedre boliger for alle.


Kontaktoplysninger

1,7

Dårlig

TrustScore 1.5 ud af 5

365 anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Ingen nylige anmeldelsesinvitationer

Denne virksomhed har ikke inviteret kunder til at skrive anmeldelser for nylig, så anmeldelserne er muligvis ikke repræsentative

Har besvaret 6 % af deres negative anmeldelser

Svarer typisk inden for 2 uger

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

1,7

Alle anmeldelser

(365)

36 anmeldelser inden for de sidste 12 måneder

Skriv en anmeldelse
Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Driftschefens magt

Min mand har været ansat i 3B som ejendomsfunktionær i 18 år, det er KAB der administrerer ejendomskontorerne. Min mand er 62 år og har kun haft 20 sygedage på 18 år.
Han er den med længst anciennitet på sin arbejdsplads, alligevel blev han kaldt til møde af driftschefen og fik besked om at han med 1/2 times varsel, skulle pakke sit tøj og fremover arbejde i en helt anden afdeling - En afdeling driftschefen tilfældigvis opholder sig i.
Det viste sig at de havde fyret to af de sidst ankomne ejendomsfunktionærer i den afdeling han blev sendt hen i og nu forventede driftschefen, at han skulle løfte niveauet. Da han spurgte hvorfor det var ham der skulle flytte, fik han besked på, at de skulle spare og driftschefen sagde; DET ER JO MIG DER BESTEMMER. Han havde være villig til næsten alt, også at gå ned i løn - bare for at få lov at blive hvor han var, men ingen spurgte ham. Han fik 1/2 times varsel. Det skal siges, at driftschefen jævnligt uddeler skideballer i plenum, til dem hun nu synes skal have det og hun gentager gang på gang ordene: det er mig der bestemmer, ellers får du en fyreseddel.
Det skal siges at han arbejder hurtigt og effektivt, det kan samtlige af hans kollegaer skrive under på. Men nu er han fuldstændig nedbrudt, han har på 6 dage tabt sig 4 kilo, han kaster op, han sover næsten ikke, han har hovedpine og han græder. Men han møder op på arbejde det nye sted. Jeg kunne godt tænke mig at KAB ville svare på dette.........

2. februar 2022
Uopfordret anmeldelse
KAB-logo

Besvarelse fra KAB

Kære Connie
Det er en ulykkelig situation, du beskriver. Vi har helt naturligt fokus på at sikre en stabil og effektiv drift af boligafdelingerne til glæde og gavn for beboerne. Det betyder også, at vi ind imellem må flytte personale fra en afdeling til en anden.
Samtidig har vi fokus på trivslen i hele KAB-fællesskabet – ikke mindst, når der sker ændringer.
Vi vil derfor opfordre til, at din mand tager fat i sin arbejdsmiljørepræsentant/tillidsmand, så der kan blive fulgt op på sagen.

Med venlig hilsen
Mark

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

KAB udlejning. 👎

Jeg har nu været skrevet op hos kan siden 1990. I starten stod jeg på den interne list, men fik ikke rigtig nogen tilbud, så til sidst var vi nød til at flytte ud i noget privat,men det blev hurtigt for dyrt i husleje, så efter 2 år flyttede vi til en bolig gennem 3b som min mand er skrevet op i, derfor er jeg endt på den eksterne liste. Og flere gange har jeg kontaktet KAB, for at hører hvad jeg skal gøre for at komme tilbage på den interne liste, svaret er at vente på at jeg skal vente på at få et tilbud, og ikke være begrænset i mine ønsker, men det er jo svært når man har børn, børnebørn og job man skal tage med i betragtning, samt ens helbrede. Jeg er forsat skrevet op, men overvejer kraftigt at melde mig ud, for jeg tror ikke på at det bliver gennem dem jeg finder en ny bolig, KAB virker til bare at kræve penge for op notering, uden at man får en slid tilgengæld, den sidste mail svarede de slet ikke på.
SVAR TIL KAB SVAR:
Anmeldelsen omhandler alene KAB og ikke 3B hvor vi allerede har internt opskrivningsnummer. Jeg har været skrevet op i KAB i over 30 år uden at få relevante tilbud.

28. januar 2022
Uopfordret anmeldelse
KAB-logo

Besvarelse fra KAB

Hej Tina. Hvis du og din mand bor i en 3B bolig , kan I købe et internt ventelistenummer hos 3B. Hvis du klikker på dette link, kan du se, hvordan I skriver jer op. https://www.kab-bolig.dk/hjaelp-og-kontakt/selvbetjening#1972

Afhængig af hvor du søger bolig, har du måske mulighed for at søge via fleksible kriterier. Du kan læse mere om de fleksible her, som er inddelt efter kommuner. https://www.kab-bolig.dk/boligsoegende/venteliste-og-ventetid/fleksible-kriterier

Det kan være lidt svært at forstå reglerne om fleksible kriterier, og nogle har også svært ved at skrive sig på intern venteliste. Du er derfor meget velkommen til at ringe på T 33 63 10 00, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, efter du har læst siderne. Så vil vi gøre vores bedste for at guide dig videre i din boligsøgning.
Mvh Mark

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Kab har hyret svindler firmaet elindco…

Kab har hyret svindler firmaet elindco as til renovering. De laver fejl på fejl. Vi har feks på 6 uge ingen varme i stue og køkken, både elindco og kab er bedøvende ligeglade

10. januar 2022
Uopfordret anmeldelse
KAB-logo

Besvarelse fra KAB

Hej Kristian. Du skal kontakte byggeledelsen i jeres afdeling, hvis du har spørgsmål til renoveringen eller oplever fejl og mangler i din bolig som skal udbedres. I har også en beboerkoordinator tilknyttet, som kan hjælpe hvis der opstår akutte problemer som fx manglende varme. Hvis du skriver til kommunikation@kab-bolig.dk, kan jeg sende dig alle de relevante kontaktoplysninger. Mvh Mark

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

KAB forsøger at snyde ved ophør af lejekontrakter

Jeg har siden 2018 boet i 2 forskellige lejeboliger tilhørende KAB. Igennem den korte tid har jeg haft 4 klagesager kørende med dem, vedr. forskellige situationer, hvor de har forsøgt at snyde mig. Men det værste af det hele er deres mangel på juridiske kompetencer, når det kommer til lejekontrakter.
Nu er det anden gang at jeg oplever at KAB forsøger at snyde med lejekontrakten ved ophør. Ophør af en tidsbestemt lejekontrakt betyder IKKE at man er forpligtet til at opsige, da der er indgået en skriftlig aftale på forhånd vedr. ophørsdato - og nu for anden gang prøvede de at overbevise mig om det modsatte.
Det er snyd og bedragelse, og mængden af inkompetente medarbejdere er ubegribelig!

Jeg håber aldrig, jeg kommer til at bo i en bolig tilhørende KAB igen, og jeg kan kun råde andre til også at holde sig væk.

8. januar 2022
Uopfordret anmeldelse
KAB-logo

Besvarelse fra KAB

Hej Sofia.
Ved tidsbestemte lejekontrakter skal beboeren ikke opsige sit lejemål. Det er en fejl fra vores side, hvis vi har oplyst dig dette. Vi sender dog ofte en infomail ud til beboere der bor midlertidigt til leje. Det gør vi ca. en måned før ophørsdato. Det er blot for at gøre opmærksom på, at lejemålet snart ophører og ikke for at bede om en opsigelse. Jeg beklager de gener du har oplevet ifm. fraflytning af de to boliger, og jeg håber du er kommet godt videre, og har fundet en bolig du er tilfreds med.
Mvh Mark

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Meget informerende og rådgivende

Meget informerende og rådgivende om boligsituationen i København og gode råd, når der nu ikke er ledige lejligheder i den almene boligsektor.

11. december 2021
Uopfordret anmeldelse
KAB-logo

Besvarelse fra KAB

Hej Jesper
Tak for anmeldelsen.

Med venlig hilsen
Mark - KAB

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

I kab er det forbudt at leje sin…

I kab er det forbudt at leje sin lejlighed ud til normale folk der har brug for et sted at bo, imens er det lovlig at leje bolig ud til bordeller og andet. Tag eks folehaven vor der hver andet opgang er der en bordel. Gå ind i escort. Dk og se hvor mange bordeller der ligger i kabs lejeområder. Skam jer kab

26. november 2021
Uopfordret anmeldelse
KAB-logo

Besvarelse fra KAB

Hej Ihab
Tak for din henvendelse, som vi tager meget alvorligt, og som vi naturligvis følger op på.

Generelt forholder det sig sådan, at vi har brug for dokumentation, hvis der er mistanke om fx bordeldrift i en boligafdeling. Det kan være i form af en logbog eller nedskrevne observationer. Du kan altid kontakte vores juraafdeling på jura@kab-bolig.dk, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til dette. Vi opfordrer også til, at beboere retter henvendelse til politiet, hvis de har mistanke om ulovlige forhold i deres boligområde.
Mvh Mark

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Amatører.

Amatører.
Jeg klager over et erhverslejemål, som har bevilling til kl 00:00. I en mega dårligt lydisoleret ejendom vælger man at ligge en vin bar der ødelægger vores nattesøvn. Jeg har prøvet at tale med alle mulige, men ingen kan hjælpe. Der bliver bare sagt klag, klag, klag og man får de samme skod svar !!!!
Tænkt på jeres beboere frem for erhverv og få hoved ud af numsen.
Jeg kæmper for retfærdighed for os der skal være stille fra kl 22.
Jeg er ikke ude på at de skulle smides ud, men at der bare skal være ro kl 22!!!!!! 😡😡😡😡😡

12. november 2021
Uopfordret anmeldelse
KAB-logo

Besvarelse fra KAB

Hej Peter. Jeg vil gerne undersøge dette nærmere. Du er velkommen til at sende en mail til kommunikation@kab-bolig.dk med dine kontaktoplysninger, og en kort beskrivelse af hvem du har talt med. Mvh Mark

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Foruroligende vedligeholdelse af almene boliger

Idéen omkring "AlmenBolig" er egentlig udmærket, men den blegner totalt når der ikke foretages en ordentlig kontrol ved afflytning mht. boligens stand. KAB skriver ordret på deres hjemmeside: "Boligerne er af høj kvalitet til en rimelig leje.". Lejen er fair, indrømmet, men boligerne er absolut ikke i nærheden af at være i høj kvalitet! Der burde som minimum foretages en ordentlig kontrol ved fraflytning, så de næste lejere ikke står i en forsømt bolig, med eksempelvis gabende, hullede og beskidte linoleums gulve, beskidte vægge, huller i vægge, ledninger der stikker ud af vægge, armaturer med flere lag kalk etc. Beboerne skal jo netop selv vedligeholde boligen ved hjælp af midler fra vedligeholdelseskontoen, som man betaler til over huslejen - men så skal det da for pokker også følges op på ved fraflytning, så man rent faktisk kan se, at beboeren har efterlevet dette! Ellers placerer man jo den næste beboer i en fuldkommen håbløs situation. Alternativt burde KAB jo så udbedre manglerne inden den nye beboer flytter ind, men så går hele princippet jo i stykker. Endnu en god grund til hvorfor det er vigtigt med en solid og grundig kontrol. Hvordan og hvornår er helt basale regler omkring rengøring og almindelig vedligeholdelse gået tabt i denne boligform? Det er da fuldkommen implicit uanset hvilken type bolig det drejer sig om. Få indført en grundig kontrol ved fraflytning, det kan simpelthen ikke siges nok gange.

3. november 2021
Uopfordret anmeldelse
KAB-logo

Besvarelse fra KAB

Hej John.
Lad mig forsøge at forklare processen for dig. Hvis du mener, at din fraflytning/indflytning er foregået på anden vis, er du velkommen til at kontakte os på kommunikation@kab-bolig.dk, så vi kan undersøge sagen nærmere. Mvh Mark

De fleste AlmenBolig+ afdelinger har A ordning med Ni-beløb. A-ordning med Ni-beløb betyder, at der ved fraflytning vurderes, hvor meget der skal males, tapetseres og hvidtes. Det betaler fraflytter et NI-beløb for, som vi videregiver til indflytter. Dette kan bruges til dækning af materialer til maling, hvidtning og tapetsering.

Lejemålet skal være rengjort ved fraflytning og er dette ikke sket, sørger den der syner for, at fraflytter betaler for en rengøring som bestilles og udføres af et eksternt firma.

Lejemålet gennemgås ved indflytning og både her og inden for de første 14 dage har man mulighed for at påpege diverse fejl og mangler. Det kan fx være noget der er blevet overset ved enten fraflytnings- eller indflytningssynet. Efter de 14 dage tager ejendomskontoret stilling til, om der er noget der skal udbedres for afdelingens regning. Eller om det er noget der noteres på lejemålet, så den nye lejer ikke kommer til at hæfte for det ved fraflytning.

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Grundloven §72

Jeg har modtaget en varling om adgang til min bolig. Det var fyldt med fejl. Jeg modtog ikke varslingen rettidig, man allerværste var truslen om at bryde ind i midt hjem, på egen, regning i strid med Rigets grundlov, §72. Hjemmet er ukrænkelig. Det er helt uacceptabelt.
KAB mangler respekt for beboere og der mangler en mulighed for at sende en klage ind over KABs medarbejdere.
Der stod ikke noget om havd der skulle laves.
Det har jeg siden fundet ud af, men de har aldrig rette fejlen i min bolig. Det er faktisk alvorligt, da det er ulovlig el installation som skulle rettes.
Jeg er chokeret over at der er så lidt tjek på opgaven at der ikke kan sende en ordentlig varsling ud.

21. oktober 2021
Uopfordret anmeldelse
KAB-logo

Besvarelse fra KAB

Hej Jesper.
Tak fordi du skriver til os med din oplevelse.
Vi vil meget gerne undersøge din sag nærmere men har brug for flere oplysninger for at kunne hjælpe dig bedst muligt. Send venligst dine adresse oplysninger til kommunikation@kab-bolig.dk.
Mvh. Lars
KAB

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Jeg er rystet over jeres behandling

Jeg er rystet over jeres behandling. Som udlandsdansker er det jo umuligt at få tildelt bolig hos jer fordi man ikke kan sende en husejerattest. Hvordan kan det være, at der ikke tages højde for det enkelte individ og hans/hendes situation mht. de skærpede krav? Det kan ikke være rigtigt, at I ikke kan lave en undtagelse for en udlandsdansker.

Først får jeg tilbudt en bolig, dernæst får jeg det modsatte at vide, så et ja igen såfremt jeg sender andet dokumentation og til sidst et nej til boligen! Hele forløbet har været en rutchebane med en masse opkald og mails.

Københavns kommune er kontaktet og de sagde, at jeg aldrig vil kunne købe en attest uden en boligkontrakt, som jeg af gode grunde ikke har.

Jeg har været medlem i 6.5 år. Rigtig mange af jeres boliger i København hører under de skærpede krav, så ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op efterhånden. Jeg skrev en mail for noget tid siden men har ikke fået svar;
i mailen efterspørger jeg forståelse for min situation og håber på en snarlig løsning.

4. oktober 2021
Uopfordret anmeldelse
KAB-logo

Besvarelse fra KAB

Hej Randa. Jeg har sendt din henvendelse videre og vender tilbage hurtigst muligt. På forhånd tak for din tålmodighed. Mvh Mark/KAB

Hej igen Randa. Jeg har fået svar tilbage fra vores udlejningsafdeling, som tager kontakt til dig. Hav en fortsat god dag. Mvh Mark/KAB

"Kravene til dokumentation er mange og komplicerede, når det gælder udlejning i afdelinger med skærpede kriterier, og vi skal følge de aftaler og den lovgivning, der er på området. Husejerattesten bruger vi til at dokumentere den husstand, der flytter ind i det pågældende lejemål. Og her gør en særlig problematik sig gældende, når det drejer sig om personer, der flytter til Danmark fra udlandet. Vi har gennemgået jeres sag igen og har nu rettet henvendelse til dig vedrørende denne."

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Som altid får man den samme smøre om…

Som altid får man den samme smøre om love, regler og procedure! og ingen handling! man vil hellere lade flere beboere flytte, end at løse problemet! KAB har samme problem i Nordvest med racistisk forfølgelse, set i tv Lorry, der gør man heller ikke noget! der er flere paragrafer i lejeloven, der kan bruges lejelov § 79 0g 93, almen lejelov§ 81 0g 82? er det for svært?

12. september 2021
Uopfordret anmeldelse
KAB-logo

Besvarelse fra KAB

Hej Bjarne. Det er ikke ligetil at sætte folk ud af deres bolig. Der er regler og procedurer, der skal overholdes for at sikre både klagers og anklagedes rettigheder. Der er også krav til dokumentation og vidneunderskrifter, da det løfter bevisbyrden, hvis sagen går videre i beboerklagenævnet.

Et klageforløb er ofte langstrakt, da vi er underlagt lovgivning, som vi administrerer ud fra.

Jeg vil anbefale, at du kontakter vores jurister på husorden@kab-bolig.dk. De kan give dig en status på klagesagen, og uddybe de spørgsmål du sidder tilbage med.

Mvh Mark/KAB

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Ingen svar, ingen kommunikation...

Ingen svar, ingen kommunikation, forsinket lejlighedsindflytning

Jeg har aldrig været behandlet SÅ dårligt før, og så slet ikke indenfor noget så omkosteligt som ens bolig. Vi fik mail fra CIU (studenter bolig) at vi fik tildelt en bolig fra d. 15. aug. grundet vores studie situation og dette var fantastisk - lige ind til KAB tog over.....
Først fik vi en automatiseret mail, hvor vi havde 3 dage til at sende alle mulige opdaterede oplysninger ind, hvilket vi selvfølglig gjorde, men fik INTET svar? Så vi tog kontakt til KAB, for at høre om de havde alt de bedte om. Ventede ca. 2 timer - før jeg kom igennem og blev viderestilt to gange.
Kan informere om "Bolig Team 5" er der vores lejlighed er under ... Og at de skal VIRKELIG have en bedre intern kommunikation i deres team. Først er vi informeret om alt er okay, "hendes kollega" mangler blot at lave en lejekontrakt og at vi nok allerede kan få nøgler til lejligheden d. 13 Aug.
Senere næste uge den 9. Aug. (stadigvæk ingen lejekontrakt) og INGEN kommunikation ... Ringer vi til dem igen. Der får vi af vide at der desværre stadigvæk bor en i lejligheden og vi måske ikke kan flytte ind før d. 1 sep. ?!
Vi starer altså begge på uddannelsen ugen før, d. 23 aug. ? Vi har bestilt levering af seng til d. 21. aug.... Vi kan ikke bare lige vente to hele uger?
Bolig team 5 damen (nævner ikke hendes navn, men starter med G....), siger at det ihvertfald ikke er deres skyld og vi må bare finde ud af det selv? Vi har boret i midlertidig lejlighed i aarhus ? Skal vi nu til at leje hotel værelser ind til uni. start? Hvad med vores møbler ?
G. informere os om vi kan ringe ind mandag d. 16. aug, og måske få mere afklaring. Ringer igen ind d. 16. aug. Får besked om sagen ligger ved en kollega og hende jeg snakker med fra Team 5 desværre ikke kan hjælpe, men hun vil sende en mail til sin kollega???? Fedt, det hjælper jo ikke os noget?!? Nej, det kunne hun godt se, så vi fik nummert på "Ejendomskontoret", de kunne hjælpe med noget midlertidigt opbevaring. Jeg ringer til dem, og får automatisk telefonsvarer besked om de har åbent fra kl. 8-9? Suk.. Boligteamet 5 har åbningstid fra 10-14.30, så HVORFOR informere de ikke om det når det giver et andet nummer ud?

Desperat skriver jeg her, for at KAB bliver bedre til intern og ekstern kommunikation - bare en konfirmations email på i har modtaget vigtige dokumenter. Bare en mail om hvornår man får ens lejekontrakt. Bare helt basale informationer om hvem og hvornår man kan kontakte jer - hvis det er din kollega der sidder med sage, så viderestiller man til dem. Bare en mail om man har kontaktet jer og i vender tilbage når der er tid. Bare det man vil, hvilket som helt andet sted, forvente som "the bare minimum"...
Den eneste positive side af alt det her - er at 3B boligforening tog over, da KAB Ejendomskontoret gik ind i sagen - og 3B var både hurtige, vejlige og effektive.

27. august 2021
Uopfordret anmeldelse
KAB-logo

Besvarelse fra KAB

Hej Heidi. Jeg beklager, det forløb I har været igennem. Der er mange ting at holde styr på op til en studiestart, og derfor er det selvfølgelig ekstra vigtigt, at kommunikationen omkring jeres nye bolig foregår trygt og sikkert. Jeg ved ikke, hvad der er sket i jeres tilfælde, men jeg sender din anmeldelse videre til de rette personer i teamet. Jeg håber, I er kommet på plads og ønsker jer begge to en god studiestart. Mvh Mark

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Var meget søde at snakke med

Var meget søde at snakke med, da jeg ringede ind til dem og de løste mit problem på ingen tid

23. august 2021
Uopfordret anmeldelse
KAB-logo

Besvarelse fra KAB

Hej Anna. Tak for den flotte anmeldelse. Mvh Mark

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Min søn blev opsagt

Min søn blev opsagt, med et lille barn, selvom han havde kontrakt.
Han lejede sig ind, hos en anden fyr.
Nu står han så på gaden.

7. august 2021
Uopfordret anmeldelse
KAB-logo

Besvarelse fra KAB

Hej Cecilia. Hvis din søn sender sine kontaktoplysninger, adressen på det pågældende lejemål og en kort beskrivelse af forløbet, kan vi undersøge sagen nærmere. Han skal sende oplysningerne til kommunikation@kab-bolig.dk
Mvh Mark/KAB

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

I er så langt ude....

I er så langt ude..... jeres skralde containere som ikke er hegnet ind eller, får låst hjulende efter skraldemændene har været der, det har så resulteret i at der har været lidt vind, hvilket har forsaget at den er blæst ind i min bil og lavet en dejlig bule. Det troede jeg så var en enkelt sag, men næææ nej, nu skal jeg selv fremskaffe jeres policenummer og forsikring.. Så nu skal jeg selv bruge tid på, så at ringe til JERES forsikringsselskab og melde hvad der er sket.. ynkeligt arbejde fra et ynkeligt selskab eller hvad i kalder jer... synd man ikke kan give minus i stjerner..

12. juli 2021
Uopfordret anmeldelse
KAB-logo

Besvarelse fra KAB

Hej Johnny. Har du fundet de oplysninger, du skal bruge? Ellers hjælper jeg gerne med at fremskaffe dem. Du kan skrive til kommunikation@kab-bolig.dk, hvis du har brug for hjælp. Mvh Mark

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Borgerkrig

Borgerkrig. Brandbil, politi, ambulance hver anden dag og nogle hver dag. Omgangstonen er råb. Smæk med døre, tramp, spark, kast. Klager bliver aldrig fulgt op. Blod bliver ikke tørret ned. Politi vil ikke følge op på dødstrudsler pgr. af placering. Karre 8 uden for lov og ret.
Husorden er fuldkommen fraværende. Kun politivedtægter vi kan forholde os til og i følge københavns politi er det ikke ulovligt at ridse med en kniv på nabos dør, ikke ulovligt at sparke døren ind hos nabo, ikke ulovligt gentagende gange at råbe "jeg dræber dig", "jeg smadrer dit fjæs", ikke ulovligt at smække dør så der flyder blod, sætte ild på egen lejlighed.
Vi er en halv opgang der har klaget og klaget og klaget igennem et halvt år men nu opgivet selvom det fortsætter.
Jeg vurdere ikke at det drejer sig om at være grisk men nærmere det modsatte ligesom med bygningen. Det er en fin forretning at skifte ud og holde huset ved lige men det er dyrt at lade alt forfalde. Men vi ved jo ikke hvad Københavns kommune betaler dem for at beholde en psykisk syg der holder øvrige beboers liv som gidsel.

7. juli 2021
Uopfordret anmeldelse
KAB-logo

Besvarelse fra KAB

Hej Peder
Det lyder som nogle voldsomme oplevelser I har haft i opgangen.

Brud på straffeloven skal anmeldes til politiet. Det kan jeg forstå, du allerede har gjort, og at sagen nu ligger hos politiet.

Du skriver, I har klaget flere gange. Er det skriftlige klager? For at kunne behandle en sag, er vi nemlig nødt til at have skriftlig dokumentation med vidneunderskrifter for det tilfælde, at sagen skal indbringes for beboerklagenævnet.

Der bor rigtig mange forskellige mennesker i KAB-administrerede boliger, og nabokonflikter kan aldrig helt undgås, men trusler og adfærd, der er til fare for andre beboere, er ikke acceptabelt.

Jeg vil anbefale, at du kontakter vores husordensteam på husorden@kab-bolig.dk, hvis du har spørgsmål eller yderligere brug for hjælp.

Mvh Mark/KAB

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Akb lundtoftegade´s boligkontor er…

Akb lundtoftegade´s boligkontor er under al kritik. som hoved regel har de to standard svar : Det ved vi da ikke eller Hvad ska vi gøre. De er ikke andet end en udgift for beboerne. Fuldstændig inkompetente. Der er absolut ingen hjælp at hente og er der problemer i boligen, og man er så heldig at det accepteres, så er det lappeløsning på lappeløsning.

2. juni 2021
Uopfordret anmeldelse
KAB-logo

Besvarelse fra KAB

Hej. Du må meget gerne uddybe, hvad du har brug for hjælp til. Hvis du sender dine spørgsmål og dine kontaktoplysninger til kommunikation@kab-bolig.dk, vil jeg sørge for at din henvendelse kommer videre til en, der kan hjælpe dig. Mvh Mark

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Det det er så håbløst uprofessionelt

Det det er så håbløst uprofessionelt. Mega lange ventetider på telefonen og når man kommer igennem kan man ikke få svar. Lige nu mangler de at udbetale de 330.000kr jeg havde lagt i en medejerbolig. De har nu været en måned om flytteafregningen, men jeg har fået alle små mellem regninger.

29. april 2021
Uopfordret anmeldelse
KAB-logo

Besvarelse fra KAB

Hej Mette. Du modtager din flytteafregning 4-6 uger efter du er flyttet, så den er lige på trapperne. Jeg kan godt forstå du er utålmodig, og hvis du ikke har modtaget afregningen inden slutningen af næste uge, er du velkommen til at sende dine kontaktoplysninger til kommunikation@kab-bolig.dk så jeg kan give dig en status og rykke på sagen. Mvh Mark

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Uprofessionelt

Vi har fået lov overtage et rækkehus. Vi har telefonisk og pr. mail forsøgt at få afklaret nogle aspekter, men hver gang er vi blevet mødt af “det tjekker vi op på” eller et autosvar om at mailen er modtaget og de vender tilbage. Trods undskyldninger om hjemmearbejde, helligedage og afskedigelse af kompetent medarbejder, er det nu over 3 uger siden vores første henvendelse, som stadig kun er delvist besvaret. Vores deadline til at underskrive kontrakten nærmer sig med hastige skridt. Før vi kunne få kontrakten måtte vi opsige vores nuværende lejemål (intern flytning). Med 2 små børn, har KAB os nu i fedtefadet, og vi føler os presset til at skrive under på noget, vi ikke har lyst til, sålænge vi ikke har fået svar på vores spørgsmål.

21. april 2021
Uopfordret anmeldelse
KAB-logo

Besvarelse fra KAB

Hej Charlotte. Jeg beklager det sene svar. Hvis du sender en mail til kommunikation@kab-bolig.dk, vil jeg sørge får du bliver ringet op hurtigst muligt.
Mvh Mark

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Jeg har ikke noget til overs for KAB de…

Jeg har ikke noget til overs for KAB de er de største snyder der kan findes, Vi har boet i Kuglen nr 4 i ca 15 år og da vi flyttet fra Kuglen 4, fik vi en regning på 92000.'kr da jeg ringede til dem og spurgte hvad det var for en pris, sagde de at det var fordi at badeværlset ikke var stand dart, men det har været sådan i den tid vi har boet der, men der var ikke noget at tale om vi skulle betale de penge enden en mdr, men det kan i jo ikke sagde de, så de fik Høje Tåstrup kommune til at betale, for så kunne de får pengene trukket ind hos os, men det KAB ikke vidste at vi 14 dage efter betalte hver en krone til Kommunen jeg fortryder i dag at vi ikke gik i retten, men lige meget med det vi har fået det så godt siden vi kom væk fra KAB så nu har vi to nye biler en dejlig båd liggende i havne et dejligt hus at bo i så det har været det hele værd. Men til jer der skal flytte ind i noget af KAB boliger husk ta foto med dato og spørg og alt er stand dart lad dem skrive under på det, bare et godt råd eller vil det blive meget dyrt for jer, og husk gå i retten med det. Jeg kan også lige nævne at der var en ung pige som boede der medens vi var der hun havde boet der i ca 4 mdr men hun var aldrig i legligheden hun fik en regning på 40,000 kr så pas på siger jeg bare,

18. april 2021
Uopfordret anmeldelse
KAB-logo

Besvarelse fra KAB

Hej Svend. Det lyder som et meget stort beløb, du er blevet opkrævet. Det er nogle helt faste procedurer ifm. fraflytning af en bolig, der skal gennemføres. Fx skal skal der foretages et fraflytningssyn, hvor du selv har mulighed for at være til stede og gennemgå evt. fejl og mangler med driftspersonalet. I jeres tilfælde skriver du, at badeværelset ikke var standard, hvilket jeg tolker som at elementer/materialer har været dyrere at bestille hjem. Hvis der opstår uenigheder ifm. med istandsættelse og fraflytning, er proceduren den at man kan klage over flytteopgørelsen til den pågældende driftschef på ejendomskontoret. Det kan være, I også har prøvet det. Det kan jeg ikke læse ud af det du skriver. Om ikke andet ønsker jeg jer alt godt i jeres nye hjem, og er glad for at høre, at I er kommet godt videre. Mvh Mark/KAB

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere