Kære Sofia
Tak for din anmeldelse.
Det er ærgerligt for begge parter når noget går galt og vi søger selvfølgelig altid glade kunder.
Jeg er dog nødt til at knytte et par kommentare til dine påstande.
-det var jer der udskød projektet af flere omgange, først 3 måneder pga. vandskade i jeres sommerhus. Derefter et forsinket gulv, som forsat ikke var færdigt da vi kom (hul i gulvet ned til kælder hvor det ene køkkenskab skulle stå)
Undervejs i montagen besluttede I væsentlige ændringer i jeres køkken der bl.a. krævede at flytte flere skabe og produktion af et ekstra skab. I ændrede et skab i jeres garderobe på 1.sal samt type af bordplade her.
Desuden bestilte i et helt nyt projekt til jeres entre som ikke var en del af den oprindelige plan, da montagen begyndte.
Undervejs var vi i daglig dialog med jer om datoer, produktion og montering.
- ’’Fejl og mangler’’ (justering efter køkken er taget i brug) blev vi bekendt med, efter vi sender en påmindelse for manglende betaling. Her skriver i ’’en skuffe binder og nogle småting’’ (citat). jeg justerer skuffen 8 timer efter, jeg har fået din mail. (mail torsdag aften, udbedret fredag morgen)
Det er dog meget svært at få lov til at komme ind igen, for at løse de nævnte småting, hvor 2 højskabsudtræk skal justeres ca. 1mm, efter der er kommet vægt i. Efterfølgende betaler i fortsat ikke. Og det er nu en inkasso sag. (vi lavede for øvrigt et par finjusteringer vi selv stødte på, som I var glade for)
-fusk med faktura: faktura stemmer på kroner og ører med det aftalte beløb, og I har modtaget fast tilbud på alt, dog overslag på flyt af køkken.
Vores priser i tilbud er altid det samme som det beløb vi opkræver - det er ikke fusk, men god stil.
Og jeg bemærker desuden, at I da også har erklæret jer 100% enige i beløbets størrelse, hvorfor det kan undre, at i ikke har villet betale.
Jeg tager jeres ene stjerne som en ’husker’ om et flot køkken med mange fede detaljer, der endte med at blive en dårlig oplevelse for begge parter, efter det var afsluttet. Pga. uenighed, ikke om pris, men om hvad rettidig betaling indebærer. Vi vil fremover tydeliggøre vores kommunikation om dette.
Jeg ønsker jer alt godt fremover og håber, I nyder jeres køkken, garderobe og entre i mange mange år.
Dbh Lauge Christensen