Vi har haft en helt fantastisk uge på…
Vi har haft en helt fantastisk uge på Jardin Tecina. Fra 21/12-28/12 2025. Hotellet var ikke fuldt belagt under vores ophold, hvilket var ganske behageligt, Værelserne er fine og vi havde pragtfuld havudsigt fra første række. Vi har været tilfredse med rengøring og service fra personalet på hele turen - og valgte selv rengøring fra et par dage (og sparede 7 euro pr dag vi undlod rengøringen).
Vi havde halvpension, det vil sige morgenmad og aftensmad med i vores ophold. Morgenmaden er supergod med alt du kan ønske dig i buffeten. Aftensmaden er også glimrende men en lille smule kedelig i det lange løb. Der var ikke noget man kan være særlig utilfreds med og det hele er ordentligt og velsmagende. Poolen er virkelig skøn med suveræn beliggenhed og udsigt over Atlanterhavet. Vi brugte flittigt elevatoren til havniveau.
Jeg har besøgt alle kanarieøerne efterhånden og La Gomera er nu favorit. Lej en bil til skoven (som er avatar- agtig) og kom rundt på denne skønne ø. Tilbage til hotellet - det er virkelig et fantastisk smukt hotel hvor alt er i orden.







