Indbygningsbrusearmaturer - dårlig service/kvalitet
Har to indbygningsbrusearmaturer (Ceratherm T100) og er ikke imponeret over kvaliteten.
Døjer med at drejeomskifteren ikke konsekvent lukker for hoved- og håndbruser i midterposition. Man skal dreje frem og tilbage for at det ikke drypper.
Vandmængden kan heller ikke justeres ned til et lille flow. Det kan kun stilles til omtrent 0-50% flow.
Både hoved- og håndbruser skulle eftersigende være med en teknologi der gør det nemt at fjerne kalk. Dette er overhovedet ikke tilfældet. Det er nærmest umuligt at fjerne kalk fra dyserne med en negl eller lignende.
Vi har et tilsvarende Damixa indbygningsarmatur på vores andet badeværelse som er en anden kvalitet. Her døjer vi ikke med nogle af disse problemer.
Har kontaktet Ideal Standard gennem deres kontaktformular på deres hjemmeside uden at have fået noget svar tilbage.








