Hvanke Anmeldelser 15

TrustScore 2 ud af 5

1,8

Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Virksomhedsoplysninger


Kontaktoplysninger

1,8

Under middel

TrustScore 2 ud af 5

15 anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Det store firma bliver beskyttet, den lille mand bliver ignoreret

Min oplevelse med Håndværkernes Ankenævn, har været meget dårlig - trods det at den startede lovende.
Min maler havde over faktureret med næsten 65% på en overslags opgave, og så kontaktede jeg HA.
Jeg fik at vide at der godt kunne køres en sag selvom jeg havde betalt for et halvt år siden.
Sagen kører i adskillige måneder uden nogen indblanding fra HA, og HA får så en uvildig malermester ind over. Den uvildige malermester udtrykker klart at jobbet er meget dårligt ledet, og at jobbet nærmere er et tilbud frem for et overslag. Han siger også at jeg har en god sag, eftersom at jeg slet ikke er blevet varskoet omkring prisændring.
Men desværre ender det med at malerfirma får medhold, da jeg jo som lille kunde havde betalt regning.
De havde nogle tekniske forklaringer, som klart forfordelte malerfirmaet og lod den lille kunde (mig) hænge i dyndet.
HA ikke så meget som så på den uvildige malers forklaring, ej heller lod de os 2 stridende parter deles om den ekstra regning som også var blevet foreslået.
Det med at overslag lød på 2 svende i 2 uger og som er 150 timers arbejde, og at malermester så bruger 9-10 forskellige malere (både med 2-3-4 timers "arbejdsdage") og næsten 300 timer, det bliver slet ikke nævnt i HA's konklusion omkring afgørelsen.
Jeg var da af den klare overbevisning om HA skulle "forsvare" den lille kunde, og sørge for at de "store" firmaer holdt deres sti ren og leverede et ordentligt stykke arbejde til en acceptabel pris.
Men sådan skulle det så ikke være, HA vil så hellere lade den lille kunde i stikken og så beskytte firmaerne som lige kan lave samme "finte" en anden gang uden at det sker noget i den retning (det samme er sket før for dette malerfirma, hvor De har overfaktureret markant)
Trist udvikling for alle os små kunder, som så godt kan blive "trynet" af de store firmaer når de lige kender til de små tricks og finter. Og endnu mere trist er det at HA bare lader det ske :-(

10. oktober 2025
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Virkelig spild af tid og penge

Virkelig spild af tid og penge.
En person, som ikke har autorisation, reklamerer med at han er medlem af Byg garanti, som han ikke er, reklamerer med håndværker.dk, som han heller ikke er med i. Opfylder ikke opgaven, et tilbud som han selv har givet, ødelægger huset. Har ikke styr på sit regnskab og de penge, som jeg har betalt og så går han medhold, hvordan??????

16. maj 2025
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Sag nr

Sag nr. 2 om samme tag, og endnu engang er retssikkerheden mildest talt elendig.

De bruger deres egne medlemmer som sagkyndige, og han kan opfinde brug af materialer, der hverken forefindes eller er købt - sagt på anden måde, så bliver 120mm isolering til 150mm isolering. Trods både billede med mål og fremsendelse af faktura, så fastholder den sagkyndige at der er anvendt materiale.

Kan se her på siden, at også andre har haft dårlige oplevelser med Brossi - det kor kan vi godt tilslutte os.

16. december 2024
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Virkelig dårlig service

Virkelig dårlig service, proces og vejledning. Det er meget tydeligt at det er en organisation som ikke er ejet af forbrugerne. Deres mål er klart at udbetale så lidt som muligt. 5000kr. i sagomkostninger selv om man vinder en sag. Jeg sender min oplevelse til Kontant på DR

9. april 2024
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

HØR MIN HORROR STORY :O ALT KAN BEVISES

Min oplevelse med disse mennesker er desværre 'som så mange andre' også svært skuffende.
Jeg vandt en sag, men det kostrede mig alligevel ca. 10.000kr i forbindelse med sagen.
Jeg troede ikke det kostede penge at vinde sager??????????? WOW
Jeg tør slet ikke tænke på den stakkels svindler jeg startede en sag imod som tabte.

NU BLIVER DET SPÆNDENDE
En anden sag om gulvvarme, der flerer steder kun blev 2 grader varmere end ganggulvet skruet op på maks.
Rummet er her ca. 35+grader.
Gulvvarmen er DEFEKT
Det vurdere de sku virker som det skal og jeg bliver afpresseet 3000kr fordi jeg har tabt sagen. Med trusler om rykkere og gebyrer hvis jeg ikke betaler.
Sikke noget SVINERI.

1: Da sagskyndig fra håndværkets ankenævn 'deres egen mand' var herude i forbindelse med 1 sag, den jeg vandt.
Gav han mig ret i at gulvvarmen var defekt. DET VAR HAM DER KONSTATEREDE DET!
Jeg opretter derfor en sag nummer 2! Ellers havde jeg jo haft det med i den 1 sag hvis jeg selv havde opdaget det.
2:
Jeg er kunde hos dem, jeg har nok rykket 50.000kr hjem til dem for ikke at snakke de 10.000 fra mig.
Sådan behandles kunder!

Jeg står nu med splinter ny, defekt gulvvarme, jeg skal skifte for egen regning! og så skal de lige have 3000kr for EN FED LØGN!
Deres mail og info kan findes på hvanke.dk
Jo mere af deres tid der spildes jo færre kan de snyde og afpresse.
God dag derude. Lad os stoppe disse forfærdelige mennekser i fællesskab :)

10. september 2021
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Rocker metoder

Har styr på ikke deres ting. Alt de laver er at vidre sende ting i mellem partnerne. Kan ikke svære på noget og har rocker priser på deres hjælp hold jer langt væk

1. juli 2021
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Spild af penge

Har klaget over malerarbejde. Hvanke har taget malerens parti. Har haft anden sagkyndig til at besigtige. Denne har lavet vedhæftningstest, hvad Hvanke åbenbart ikke fandt nødvendigt...

Konklusionen er klokkeklar: Malerarbejdet er for dårligt udført.

Hvanke er på ingen måde uvildige, men vil gøre alt for at sikre håndværkerne, uanset hvor dårligt arbejde de udfører. De går så langt som til at hævde, at vinduerne er fejlkonstruerede, og at dét er skyld i malingens manglende vedhæftning!

Spild ikke dine penge her.

Opdateret august 2023:
Vi fik for et år siden renset og malet vores vinduer af en anden maler. Det holder perfekt. Har kontaktet Hvanke igen, og gjort dem opmærksomme på at vinduerne nok er konstrueret rigtigt nok - det var det tidligere malerarbejde, der var dårligt udført. MEN: De kan ikke genoptage sagen "fordi det, jeg har klaget over, nu ikke længere kan ses".

I guder, hvor er det dumt!

9. april 2020
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Manglende kompetence.

Manglende kompetence.
Deres såkaldte uvildige skønsmand leverede ikke et ordentlig stykke arbejde. Uld i mund svar som ikke kunne bruges til noget som helst. Spild af tid. Skønsmand svarede ikke på konkrete spørgsmål og undveg især de spørgsmål der klart talte til forbrugerens fordel. Tydeligt dårligt håndværk blev ikke beskrevet i skønserklæring.

27. august 2019
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Spild af tid og penge

Håndværkets ankenævn har behandlet en klagesag omhandlende dårligt udført malerarbejde på mine vinduer. Malingen begyndte allerede efter få måneder at skalle af på både vandrette og lodrette lister.

Nævnets sagkyndige kom frem til at malingen skallede af, fordi glaslisten ligger lavere end sprossen, hvorfor der kan stå vand her, som får malingen til at løsne sig.

Jeg har gjort opmærksom på, at malingen også skaller af på de lodrette lister og på undersiden af de vandrette, hvorfor den sagkyndiges forklaring ikke har gang på jord.

To taksatorer fra min ejerskifteforsikring har konstateret, at afskalningen skyldes dårligt rengjorte/slebne vinduer, og der er tydelige spor af alger under malingen.

Nævnet har frikendt malerens arbejde. Det er ganske enkelt grotesk.

29. marts 2019
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Håndværkets Ankenævn modarbejder aktivt, at forbrugeren beskyttes af Købeloven og favoriserer håndværkerfirma i modstrid med deres egen sagkyndiges rapport!

I sommeren 2016 skulle firmaet Prolock installere en sikkerhedsdør til over 21.000 kr og et sikkerhedsvindue til over 17.000 kr i soveværelset. Sælger var på besøg i vores hjem og blev ved den lejlighed fuldt informeret om årsagen til behovet for sikkerhedsdør og sikkerhedsvindue. Døren var brugbar, men vinduet var ulovligt og i direkte modstrid med Bygningsreglementet, fordi det ikke opfyldte kravet til redningsåbninger. Derudover havde vinduet alvorlige mangler både som almindeligt soveværelsesvindue og i særdeleshed som sikkerhedsvindue i et soveværelse i gadeplan. Vi betalte derfor for døren; men tilbageholdt pengene for vinduet, indtil det var bragt i brugbar og lovlig tilstand.

Da Prolock var groft usamarbejdsvillige og uforskammede gennem over en måned, klagede vi til sidst til Håndværkets Ankenævn. Efter at Prolock var blevet oplyst om, at vi ville klage, kom de med et forslag til lovliggørelse, der ville gøre vinduet livsfarligt at bruge. Den endelige udformning af klagen blev foretaget af Håndværkets Ankenævn og blev efterfølgende godkendt af os. Den endelige version af klagen indeholdt 8 punkter, som Håndværkets Ankenævn skulle tage stilling til:
Punkt 1 var, at vinduet var ulovligt, fordi det ikke opfylder kravet til redningsåbninger (at personer skal kunne reddes ud af vinduet i tilfælde af brand), og at Prolocks forslag til lovliggørelse ville gøre vinduet ubrugeligt.
Punkterne 2-4 omhandlede, at vinduet havde alvorlige mangler som almindeligt soveværelsesvindue i gadeplan med direkte henvisning til de specifikke punkter i købeloven, fordi det ikke levede op til 3 konkrete krav.
Punkt 5 omhandlede, at vinduet havde alvorlige mangler som sikkerhedsvindue i et soveværelse i gadeplan med direkte henvisning til de specifikke punkter i købeloven.
Punkt 6 omhandlede, at vinduet sammenlignet med det oprindelige vindue havde forringet husets salgsværdi.
Punkt 7 omhandlede, at handlen skulle ophæves, hvis ikke vinduet blev bragt i en lovlig tilstand uden mangler, og at vi skulle holdes skadesfri ved, at Prolock skulle pålægges at udskifte det ulovlige sikkerhedsvindue med et lovligt vindue i samme kvalitet som det oprindelige vindue.
Punkt 8 omhandlede, at Prolock var usamarbejdsvillig som skriftlig dokumenteret af deres mails startende fra det tidspunkt, da vi første gang klagede over vinduet.

Det tog Håndværkets Ankenævn næsten 1 år at komme frem til en afgørelse. I den periode kom Prolock med en længere række direkte løgne i deres skriftlige svar, hvilket vi påpegede og dokumenterede skriftlig for ankenævnet. Prolock fortsatte deres manglende samarbejde ved ikke at ville samarbejde med den sagkyndige fra Håndværkets Ankenævn, og Prolock mødte ikke op, da den sagkyndige skulle besigtige vinduet trods flere kontaktforsøg fra den sagkyndiges side.

Den sagkyndige gav os ret i alle vores påstande om de fysiske egenskaber; men kunne naturligvis ikke tage stilling til Købelovens regler, fordi det er juridisk og derfor hører ind under selve ankenævnet, der ledes af en juridisk dommer. Den sagkyndige skrev i sin rapport, at Prolocks forslag ikke kunne bruges, og oplyste derfor et skøn over prisen for at få vinduet udskiftet med et lovligt og brugbart vindue.

I denne forbindelse gjorde vi Håndværkets Ankenævn opmærksom på, at vinduet dokumenterbart ville blive livsfarligt ved brug, hvis Prolocks forslag blev gennemført.

I modstrid med alle de dokumenterede fakta og i modstrid med ankenævnets egen sagkyndiges rapport, kom Håndværket Ankenævn frem til kendelsen, at klagen var helt ubegrundet, til trods for at ankenævnet selv var nødt til at indrømme, at vinduet var direkte ulovligt. Vi skulle derfor betale 3000 kr til ankenævnet for en uberettiget klage, betale Prolock for det ulovlige vindue, og selv betale for at få det ulovlige vindue udskiftet med et lovligt vindue.

Håndværkets Ankenævn mente, at Prolocks forslag til ændring var helt i orden uanset den fysiske fare, det ville indebære, og afgav den kendelse, at Prolock kunne nøjes med i stedet at lave et nedslag i prisen på 1000 kr, selvom det er 200 kr mindre end det kørselsgebyret inkluderet i Prolocks samlede pris for dør og vindue. Håndværkets Ankenævn sikrede altså aktivt, at Prolock ikke var motiveret for at skulle bringe vinduet i en lovlig og brugbar tilstand.

Håndværkets Ankenævn afviste at tage stilling til klagepunkterne 2-8 med den begrundelse, at de ikke kunne indkalde vidner til det oprindelige besøg af sælger i vores hjem. En meningsløs begrundelse, fordi det ikke kræver indkaldelse af vidner 1) at tage stilling til, hvad man med rette kan forvente i henhold til Købeloven, 2) at se på de indsendte bilag med skriftlige dokumentation for at sælger stadig hævdede, at vinduet havde de ønskede sikkerhedsegenskaber selv efter vores klager over manglerne som sikkerhedsvindue, 3) at afgøre at et ulovligt vindue forringer huset værdi, eller 3) at konstatere, at Prolock ikke samarbejdede som dokumenteret både af de indsendte bilag og af manglen på samarbejde med nævnets egen sagkyndige.

Vi har forsøgt at få ankenævnet til at genoverveje sagen med en konkret gennemgang af alle de specifikke urimeligheder i deres afgørelse, men sagen blev endeligt afvist sidst på efteråret 2017. En helt igennem dybt chokerende oplevelse, at Håndværkets Ankenævn bevidst tilsidesætter købelove, favoriserer et bestemt firma og aktivt støtter et forslag, der dokumenterbart vil bringe forbrugeren i livsfare.

17. august 2018
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Advarsel: Håndværkets Ankenævn tilgodeser kun dem selv og håndværkerne.

Jeg havde en sag kørende ved Håndværkets Ankenævn (Hvanke), bestående af to forhold:
1. Håndværkerens installation af pillefyr var ulovlig (blev kasseret af skorstensfejeren)
2. Prisen var ikke som aftalt.

Håndværkets Ankenævn gav mig medhold i punkt 1; at håndværkeren skulle lovliggøre installationen (alternativt tilbagebetale 1.000,- kroner (eksklusiv moms), der svarede til ca. 15 % af den samlede regning fra håndværkeren). I forhold til punkt 2, havde Håndværkets Ankenævn udpeget en uvildig rådgiver, der gav mig medhold i begge forhold, herunder at prisen var for høj.

Inden sagen startede, skrev jeg under på, at Håndværkets Ankenævn (jf. § 24 Stk. 3) kunne opkræve 3.000 kroner, hvis ikke jeg fik medhold. På trods af jeg fik medhold i punkt 1, ville Håndværkets Ankenævn ikke anerkende dette faktum, som værende et medhold i min klage.

Håndværkets Ankenævn valgte tillige at se bort fra indstillingen, fra den uvildige rådgiver, der mente at prisen var 1.540,- kroner for høj. Var den uvildige håndværkers indstilling taget med i betragtning, var tallet omkring 30 % - og dermed havde prisen for arbejdet været mere fair, og håndværkets ankenævn havde ikke haft mulighed for at udnytte deres ”selvbestaltede ret” (begrundet i en 20 % regel der fremgik af deres hjemmeside (men som jeg ikke var informeret om)) til at opkræve maksimal beløbet på 3.000,- kroner (i sagsomkostninger).

Som forbruger er det heller ikke muligt, at anke sagen, med henblik på at få den gennemgået af uvildige øjne. Det er nemlig jf. (i Håndværkets Ankenævns egne regler) § 22, Formanden for ankenævnet der kan beslutte, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages. Det er således den selv samme formand, der har været med til at træffe afgørelsen i første omgang, der skal beslutte om sagen skal gå om. (Det viser med al tydelighed hvilken "nepotisme" der hersker i Håndværkets Ankenævn).

Det har været dybt frustrerende at have med Håndværkets Ankenævn, at gøre ikke mindst fordi institutionen er styret af egne og håndværkerens interesse - tillige har de samlet ”den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt” et sted - ved dem selv!!

Hvis man ikke ønsker at kaste gode penge efter dårlige, skal man holde sig langt, langt, væk fra Håndværkets Ankenævn…..

18. juli 2017
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Farligt sted at bruge

Jeg fik udskiftet mit tag (af Renoveringshuset.dk). Herefter fik jeg arbejdet bedømt af et større firma bygningssagkyndige. De sagde, at det var noget af det værste, som de havde set, og arbejdet burde laves om.

Jeg indsendte sagen til Håndværkets Ankenævn, der sendte en selvhøjtidig syn- og skøns-mand (fra Brossi.dk), der f.eks. ikke inspicerede undertaget fra andet end loftlemmen, da han ikke ville gå på gangbroen, da det lå nogle isoleringsmåtter. Den begrundelse fik jeg dog først efter besøget. Fotos taget under renoveringen af nu skjulte detaljer ville han ikke kigge på osv..

Ankenævnet tilkendte mig alle pengene fra renoveringen minus 50.000. Det var umuligt for mig at få noget uddybning af afgørelsen eller gøre nogen indsigelse mod syn- og skønsmandens åbenlyse manglefulde rapport. Jeg fik kun at vide, at behandlingen i ankenævnet er mundtlig, og man får bare at vide at syn- og skønsmandens rapport var taget til efterretning.

Og nu til hvorfor Ankenævnet er farlig:
Mit forsikringsselskab, Tryg, vil ikke lade mit retshjælpsforsikring dække en sag, da den har været igennem ankenævnet.

PS: Jeg havde betalt min renovatør mere end de 50.000 kr., og for at få overskuddet tilbage gennem retten kræver dette en erklæring fra ankenævnet. En sådan erklæring har jeg efterspurgt mange; men jeg 1 ½ år senere fortsat ikke modtaget nogen....M.a.o. hold jer væk!

21. august 2016
Uopfordret anmeldelse

Er dette din virksomhed?

Tilegn dig din profil på Trustpilot og få gratis adgang til vores værktøjer, så du kan komme i kontakt med dine kunder.

Få en gratis konto

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Virksomheder kan bede deres kunder skrive en anmeldelse ved hjælp af automatiske invitationer. Denne type anmeldelser handler om reelle oplevelser og markeres "Verificeret".

Læs mere om andre typer anmeldelser.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere