Pengemaskine
Hvis du melder dig til kursus på ”Højskolen Østersøen” og betaler depositum på 1000 kr. skal du være særdeles opmærksom, fordi højskolen beholder dit depositum, hvis du eller din partner bliver syg, uanset hvor tidligt du melder afbud og uanset at du ikke påfører højskolen et tab.
Min kone blev meget alvorligt syg 6 uger før et kursus og jeg meldte fra mere end 40 dage før kursusstart. Jeg søgte på skolens hjemmeside og blev opmærksom på deres helt urimelige afbestillingsbetingelser. De beholder simpelthen hele depositum uanset omstændighederne. Jeg foreslog, at højskolen beholdt et ekspeditionsgebyr på 2 x 300 kr. Først svarede de ikke. Men efter to henvendelser mere fik jeg svar fra forstanderen, at deres vilkår var ”helt rimelige.” Altså 2000 kr. ned i højskolens lomme.
Afbestillingsbetingelserne – ”vi beholder alle dine penge uanset hvad” - er en ren pengemaskine for ”Østersøen ” hvor højskoleånden synes erstattet af en business moral uden sans for menneskelige hensyn.








