“Markant under standard – beskidt, misligholdt og langt fra det niveau, man betaler for.”
2 stjerner fordi der var de senge vi havde bedt om, vi kunne være der og der var kaffe i foyeren. Ellers ....Opholdet på Hesperia Fira Barcelona (Lejlighed med 2 værelser) lever på ingen måde op til et 5-stjernet niveau – tværtimod føles det som 2-stjernede faciliteter uden finish.
Standarden på værelset var stærkt utilfredsstillende:
Tapet hang løst flere steder
Lister manglede
Inventaret var sammensat uden sammenhæng og fremstod både grimt og slidt
Kvaliteten var så lav, at det virkede småklamt efter brug.
Der var generelt småbeskidt, og alle overflader var fedtede og beskidte
Køkkenfaciliteterne var Latterligt sølle:
Emhætten virkede ikke og lå adskilt
Der manglede basale ting som brødkniv og øvrigt køkkenudstyr
Køleskabet stod og vippede, og fryseren i det var fuldstænigt iset til
Serviceniveauet var lige så problematisk:
Indtjekning via automat var unødigt besværlig
Kun ét nøglekort blev udleveret
Selv toiletpapir skulle man opsøge personale for at få – én rulle ad gangen
Derudover stemte hverken faciliteter eller inventar overens med det, der blev lovet ved booking.
Som ekstra kritik betalte vi endda mere end den oprindeligt aftalte pris, hvilket gør oplevelsen endnu dårligere. Prisen er helt ude af proportioner med kvaliteten.
Samlet set: Meget langt fra det niveau, man forventer – og betaler for.








