Værste kundeservice ever!!
Jeg reklamerede for et halvt år siden (juli 2021) hos Gucci over et bælte, som havde mistet en sten og fået bukket spændet.
På daværende tidspunkt fik jeg at vide, at jeg SENEST kunne forvente at få mit bælte retur efter 16 uger. Nu er det gået over 20 uger, og det finder jeg MEGET uacceptabelt.
Jeg kontaktede jer allerede tilbage i oktober, hvor jeg kom i kontakt med en medarbejder, der beklagede situationen, og lovede at vende tilbage til mig hurtigst muligt.
Da jeg ikke hørte noget på mail efter en uge, sendte jeg en mail til medarbejderen igen, men modtager IKKE svar tilbage. Jeg modtager ej heller svar, da jeg 14 dage senere IGEN skriver til medarbejderen.
Jeg forsøger så at kontakte Gucci butikken personligt for 14 dage siden, som lovede mig at kontakte medarbejderen og få gang i min sag. Heller ikke herefter hører jeg noget!
For en uge siden kontakter jeg Group 88 per telefon, hvor jeg bliver spist af med, at hun tager min sag videre, og at jeg vil høre nærmere inden for et par dage. Dette er så heller ikke sket!
Jeg er mildest talt frustreret over hele forløbet og meget uforstående over for, hvordan en butik som Gucci, hvor man betaler så meget for sine varer, er i stand til at yde SÅ dårlig kundeservice.
Det er efterhånden under al kritik, og når man nu forsøger at kontakte jer og Gucci per telefon, så får man bare en telefonsvarer, der siger, at I har travlt.
Virkelig skuffet over det her forløb, og jeg håber, at der meget snart bliver gjort noget ved min sag!
29. november 2021
Uopfordret anmeldelse