VIRKELIG DÅRLIG OPLEVELSE AF LEJE AF FESTLOKALE
Her er min oplevelse af leje af Vedbæk Station festlokaler.
Det undrer mig at der fra start af ikke var en tydelig lejekontrakt hvor der specifikt stod at service ikke var en del af lejen. Det er en klækkelig meromkostning ( på 150 kr pr person) og jeg synes egentlig at lejen er pænt stor i sig selv.
Op til selve konfirmationen kunne jeg ikke få af vide om jeg kunne komme ind og dække op dagen i forvejen, hvilket var temmelig stressende. Dette synes jeg også er besynderligt, da man de fleste steder lejer et sted for en hel weekend. Desuden kunne det "lugte" af at udlejer blot er ude på at tjene max penge uden at gøre det til en ordentlig oplevelse.
2 dage før aftalt lejet tidspunkt, bliver jeg informeret d om, at det er en anden, der udleverer nøglerne.
Denne partner udleverede nøglerne, og vidste ingenting om tekniske forhold - Bluetuth og fremviser.
Derudover var der en skrækkelig lugt i køkkenet, håndværkere der skulle ordne vandskade, en sofa der skulle repareres, lys der gik og kom. Alt sammen ikke just trygt når man skal holde en stor konfirmation.
Derudover, kan det undre mig, at makkeren kom flere gange i løbet af aftenen og natten. Det forstyrrede festen, at han både kom der så ofte, men også at han flere gange var ude på perronen og skulle agere "gårdvagt" til en stille og rolig familie/venner fest hvor alle opførte sig ordentligt! Dette var faktisk chikane.
Da vi skulle gøre rent, var det også pænt svært med en meget medtaget støvsugere og en særdeles gammel og ulækker gulvklud. Det var svære omstændigheder at gøre rent til. Desuden var der bestemt ikke rent da vi overtog lokalerne og da vi forlod stedet dagen efter (med 5 timers rengøring) var stedet mere rent ind da vi overtog det.
Nu, 3 uger efter konfirmationen, har vi ikke fået depositum tilbage men opkrævet to timers rengøring på 875 kr og en løgnagtig email om at vi har forstyrret naboerne, rent rundt på jernbanen, svinet i nærområdet og at de aldrig har oplevet noget lignende. Det hele lugter af to fyre der blot er ude på at flænse folks konto for flere penge. Sagen er derfor nu endt hos advokaten.
Vær forsigtig med at leje lokaler til en fest her!!








