Værste flytteoplevelse nogensinde!!!
Det startede ellers meget fint med en god pris på vores flytning med 2 mand + 1 mand ekstra med i prisen som et sommertilbud. Dag og tidspunkt aftales - de skal komme mellem kl. 11 og 13 på den pågældende dag.
Kl. 12.50 ringer de og spørger om det er ok de først er der kl. 13.30. Vi har været klar siden kl. 11 og har folk stående der skal samle møbler i den nye lejlighed så snart møblerne er flyttet så siger at det ville jeg være ked af. Men desværre deres første opgave er blevet forsinket så der er ikke så meget at gøre ved det. De dukker så først op kl. 14.30.....
Flytningen foregår fra en 58 kvm lejlighed og bookningen lyder på en vogn som i følge flyttefirmaet kan indeholde op til 90 kvm. De flyttemændene endelig dukker på tager det ikke mange sekunder at se at det kan der bestemt ikke være i den vogn. Efter nogle lange forsøg på at lege Tetris for at få det hele til at være der på en gang beder jeg dem om at køre afsted med første læs, så de folk jeg har stående kan komme i gang med at samle møbler i den nye lejlighed.
Grundet deres forsinkelse på 1,5 time ender vi med at køre lige i myldre trafikken og en tur der normalt tager 10 min. tog 40. Og vi måtte så køre 2 gange.
Da tilbuddet jeg har fået er på timepris ringer jeg selvfølgelig til flyttefirmaet da jeg ikke mener det kan være rigtigt jeg skal betale for de ekstra timer flytningen ender med at tage grundet de kommer for sent så vi må køre i myldre trafikken og grundet at den vogn de har med er alt for lille så vi må køre to gange.
Ejeren af firmaet kan da godt forstå min utilfredshed men mener at jeg jo allerede har fået en ekstra mand med gratis og at hun havde valgt at flyttemændene skulle hjælpe den første kunde med at samle møbler da hun stod alene med det. Det er selvfølgelig prisværdigt nok men synes jo ikke det er helt rimligt at det er mig der kommer til at betale for det.
Dagen efter bliver jeg ringet op af en anden fra firmaet og han kan godt se at i følge deres GPS i vognen så har det taget lidt for lang tid. Han lover at ringe tilbage til i løbet af næste uge. Jeg hører intet fra dem og 1,5 måned senere modtager jeg bare en faktura på mail.
Kontakter dem igen på mail og får at vide at de da har trukket kørsel fra deres lager i Albertslund fra - hvilket i følge dem svarer til 1 time og 20 min. I følge krak er det en tur der tager 15 min. hver vej. Prøver at få dem til at redegøre for hvordan de udregner kørsel men de svarer mig ikke.
Kan på ingen måde anbefale nogen at bruge Flytteforretningen Frederiksholm!!








