Fashion Resales - dårlig service for sælger.
Fashion Resales er i princippet et godt koncept. Desværre lever de bare ikke op til deres egne vilkår.
Jeg sendte tøj og sko til dem for 3 år siden. Ret hurtigt gik første salg igennem. Fedt nok - det her virker, tænkte jeg.
Tiden går og der sker ikke mere og - hånden på hjertet - tænkte jeg ikke andet end at det jo nok skulle blive solgt.
Så tikker der en mail ind om jeg vil donere en kjole væk, men jeg kan ikke finde kjolen blandt mine annoncer, hvilket jeg skriver til dem. Da min mail angiveligt er gået i deres spamfilter vender de endelig tilbage efter jeg har rykket dem.
Nu er kjolen så solgt for 75 kr. Det ville også være ok, hvis jeg var blevet spurgt.
Dette er jf deres hjemmeside vilkårene:
Det er muligt for køber at byde under prisen, men Fashion-resales er ikke forpligtede til at besvare eller acceptere dette bud. Når en potentiel køber placerer et bud, som ligger under prisen (mindste bud er dog 200 DKK), får sælger en e-mail herom. Sælger har ingen pligt til at besvare dette bud, men hvis sælger ønsker at acceptere buddet, skal sælger logge ind på sin personlige side og acceptere købers bud. Herefter vil køber få en bekræftelse på, at buddet er accepteret, og varen er nu placeret i købers kurv.
Dette foreholder jeg dem og skriver at når
mindsteprisen er 200 kr. må forventningen ligeledes være 200 kr. medmindre jeg aktivt accepterer et bud under den pris og det valg, har jeg ikke fået.
Med udgifterne ved at sende og få returneret tøjet, har jeg samlet set ikke fået noget som helst ud af, at have tøjet til salg.
Jeg valgte herefter ikke at bruger flere kræfter på en nytteløs korrespondance og jeg må så bare konstatere, at de ikke ønsker at leve op til vilkår, som de selv angiver.
23. december 2017
Uopfordret anmeldelse