Hård og nedladende tone i undervisningen
Jeg kan på ingen måde anbefale Ejby Køreskole. Undervisningsformen er desværre præget af en råbende, hård og nedladende tone. Køreskolens svar herpå er, at det er for at ruste eleverne til trafikken. Jeg har svært ved at finde nogle pædagogiske teorier, der underbygger, at denne kommunikationsform fremmer læringsforudsætningerne. Når der rettes henvendelse til køreskolen, så er kørelærerens melding til eleverne efterfølgende: “kan du ikke lide undervisningsformen, så kan du finde en anden køreskole”. Det har vi så gjort. Det er så bare rigtig ærgerligt, at køreskolen ikke tilbagebetaler den forudbetalte rate for den del af undervisningen, der ikke er gennemført. Særligt når de selv opfordrer til at afbryde samarbejdet, hvis man ikke synes, at det er rart at blive råbt af og talt grimt til. Men det er åbenbart den undervisningsform, som køreskolen ønsker at være garant for.

