Super service, lækre varer og særdeles hurtig levering.
Jeg bestilte torsdag aften to Butter London neglelakker hos svenske e-beautyshop.com. Fredag formiddag fandt jeg ud af, at PayPal havde lavet en fejl den fra min side opgivne leveringsadresse, så jeg sendte en e-mail til kundeservice hos e-beautyshop.com; mindre end 20 minutter senere modtog jeg en e-mail retur fra yderst venlige Susanne, at problemet nu var løst og pakken sendt. I dag mandag modtog jeg min pakke og blev atter positivt overrasket, idet min ordre var særdeles sikkert emballeret.
Jeg handler rigtig meget på nettet, og det er sjældent, at jeg oplever denne kombination af service, hurtighed og forsvarlig forsendelse.
Topkarakter med guldstjerner i kanten til e-beautyshop.com og Susanne herfra.


