Fejl, der koster kunden.
Fik lækagealarm - DuusVVS kom hurtigt og effektivt og gennemgik systemet - det var rigtig fin service, og den eneste årsag til, at de ikke scorer helt i bund. De brugte 7 timer på stedet, trods deres installatørs hurtige konstatering af, at "de nok ikke fandt noget". Han forsvandt efter 7 timer uden at fortælle, hvad han havde fundet. Jeg måtte selv ringe ind, og fik derefter at vide, at installatøren flere gange havde ringet til chefen for at høre, hvordan han skulle fortsætte, da han intet fandt. Først, da jeg selv ringer ind, vælger de lige at kontakte vandværket, der kunne konstatere, at der forresten ikke længere var lækagealarm, og ikke havde været det hele den dag, installatøren var der. Der får jeg en fornemmelse af, at de ret hurtigt kunne have kontaktet vandværket og dermed sparet mig for 5-6 timer eller noget. Men lad det nu ligge. Arbejdet vel udført, og vi var fint tilfredse med den del.
VVS-installatøren kører igen. Her forventer jeg, at have en fuldt funktionsdygtig VVS-installation. Det viser sig dog, at sikkerhedsventilen under vores vandvarmer konstant drypper ned på gulvet, så der er plaskvådt over det hele. Det har der ikke været før, og det er altså ikke noget vi selv har rørt ved. Kontakt til DuusVVS, der mener at det er en fejl i sikkerhedsventilen. Samme VVS-installatør dukker op, ser at slangen der skal gå fra sikkerhedsventil til afløb ikke sidder på sikkerhedsventilen, konstaterer tørt at "den har på intet tidspunkt været pillet af, mens han har været her tidligere", skifter ventilen og sætter slangen på. Så er der ingen problemer.
Jeg har fået tilsendt billeder af arbejdet, hvor man på det ene billede tydeligt ser, at slangen er pillet af sikkerhedsventilen, så mandens konstatering er vel, at den har været pillet af før han ankom? I så fald ville jeg forvente at en autoriseret VVS-installatør ser det og sætter slangen på igen - hvis ikke, så vil jeg da gerne lige have tjekket hans autorisation igennem. Jeg går jo ikke ud fra at installatøren kunne finde på at lyve, for at dække sig selv?
Hvorom alting er, så mener DuusVVS, at dette, som jeg mener at installatørens fejl klokkeklart, skal takseres til en pris på 1400,- inkl. moms, men ekskl. ny sikkerhesventil. Trods, at jeg er ret overbevist om, at VVS-installatøren har lavet en fejl, som han har været ude for at rette op.
DuusVVS er ikke til at hugge eller stikke i, og vender ikke tilbage på mine forsøg på kontakt. Jeg må derfor se de i alt 1700 kroner som dyre lærepenge og huske, at jeg til enhver tid vil vælge et andet firma, hvis jeg fremadrettet skal have udført VVS-arbejde. Og jeg vil anbefale andre at gøre det samme.
13. december 2023
Uopfordret anmeldelse