Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Virksomhedsoplysninger


Kontaktoplysninger

3,4

Middel

TrustScore 3.5 ud af 5

9 anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Ingen anmeldelsesinvitationer registreret

Denne virksomhed har ikke inviteret sine kunder til at skrive anmeldelser, så anmeldelserne er muligvis ikke repræsentative

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Når bekymringer om et barn bliver gjort til et forældreproblem

I håb om, at andre forældre kan træffe et oplyst valg, skriver vi denne anmeldelse.

Vi observerede under et knap 5 måneder langt forløb i børnehaven, gentagne gange personale tale hårdt til børn og efter vores opfattelse tage for hårdt fat i nogle børn. Vi oplevede desuden et personale, der fremstod presset og frustreret i hverdagen.

Vores egen søn udviklede under forløbet alvorlig mistrivsel. På trods af børnehavens kendskab til dette oplevede vi øget pres omkring separation, brud på aftaler og flere situationer der var tydeligt svære for ham, i stedet for hensyn til hans tydelige sårbarhed.

Da vi senere modtog børnehavens statusudtalelse, var det klart, at centrale dele af forløbet var udeladt, mens vores bekymringer omkring vores søns sårbarhed blev fremsat som negative beskrivelser af os som forældre, herunder at vi “dyrkede det svære” og “overdiagnosticerede”. Dette skete på trods af, at efterfølgende faglige undersøgelser bekræftede vores bekymringer om vores søns sårbarhed og vanskeligheder. - noget børnehavelederen var bekendt med, da statusudtalelsen blev skrevet et halvt år efter forløbet.

Vi fremlagde efterfølgende omfattende dokumentation for vores indsigelser, men bestyrelsen valgte at fastholde udtalelsen uændret uden at forholde sig til de konkrete og dokumenterede problemstillinger vi havde rejst.

For os har det mest alvorlige ikke været, at et barn kunne få det svært. Det alvorligste er børnehavens mangel på refleksion over egen indsats og ansvaret for den måde, forløbet efterfølgende blev beskrevet på.

11. juni 2026
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Alvorlig advarsel om Dronning Louises Børnehave i Silkeborg


Vi skriver denne anmeldelse et halvt år efter, vores datter blev udsat for vold af en pædagogmedhjælper i Dronning Louises Børnehave. Vi har længe været i tvivl, om vi skulle dele det offentligt, men vores samvittighed og moral har fortalt os, at vi skylder andre forældre at fortælle, hvad vi oplevede.

Medarbejderen, der udøvede vold, var en ung sabbatårsansat uden pædagogisk baggrund. Da episoden fandt sted, forsøgte vi flere gange at komme i kontakt med institutionens ledelse – herunder pædagog og fungerende leder MJ- formand LP og næstformand SJ, som den eneste svarede vores henvendelse. Særligt bemærkelsesværdigt var næstformandens reaktion. SJ nægtede, at han stadig sad i bestyrelsen, og reagerede vredt og afvisende på vores henvendelse. Senere viste det sig, at han både deltog i det ekstraordinære bestyrelsesmøde som blev afholdt dagen efter episoden, og stadig er registreret som næstformand i CVR registret. Vi kontaktede derfor myndighederne og politiet, hvor blev vi opfordret til straks at anmelde sagen.

Det er i sig selv alvorligt, at den ansatte ikke af ledelsen straks blev fritaget fra tjeneste. I stedet valgte ledelsen og bestyrelsen at støtte medarbejderen og vende kritikken mod os forældre – ikke pga. overgrebet, men fordi vi havde kontaktet myndighederne uden "forudgående dialog". En dialog, der reelt ikke var mulig, fordi ingen tog telefonen og en næstformand gemte sig med en usand undskyldning. Vi stod med et 5 årigt barn som ikke ville tilbage i børnehave. 

Vi blev kontaktet af en forældrerepræsentant, som ligesom os var dybt rystet. – både over hændelsen og over institutionens håndtering. Medlemmet lovede os at tage sif af sagen og vende tilbage efter det ekstraordinære bestyrelsesmøde., hun fortalte at der havde været flere episoder med den pågældende medhjælper. Herefter stilnede al kommunikation. Hele institutionen lukkede sig om sig selv. Vi har efterfølgende fået oplyst, at både ansatte og bestyrelsesmedlemmer følte sig truet til tavshed – direkte af næstformanden – hvis de undlod at støtte næstformanden, eller udtalte sig om sagen.

Vi har desuden kendskab til en række tidligere episoder, som har fundet sted i Dronning Louises Børnehave:
– Børn, der er stukket af og fundet på offentlig vej
– Børn, der har været uden opsyn under personalemøder
– Børn, der har udvist voldelig eller grænseoverskridende adfærd, uden at personalet greb ind

Disse hændelser vidner om, at basale sikkerhedsforanstaltninger og pædagogisk ansvar gentagne gange er blevet tilsidesat.

Ved et tidligere bestyrelsesmøde blev det diskuteret, hvorfor en vellidt og fagligt dygtig børnehaveleder var blevet afskediget. Det viste sig, at fyringen var uberettiget og foretaget af næstformanden, hvorefter børnehaven måtte betale erstatning til den tidligere leder. Efter mødet truede han angiveligt en ansat med fyring, hvis vedkommende udtalte sig kritisk om ham igen. Kritik accepteres ikke af næstformanden– den mødes med pres og tavshedskultur. Det tegner et billede af en institution, hvor magt og personlige hensyn vægtes højere end faglighed og børns trivsel.

Vi valgte at trække politianmeldelsen tilbage – ikke fordi sagen ikke var alvorlig, men for at skåne vores 5 årige barn for afhøringer og belastende samtaler med myndigheder. Vores barn var/er stadig meget påvirket af voldsepisoden. Kort tid efter modtog vi et brev fra børnehavens advokat i hvor det blev meddelt, at vores datter blev bortvist med begrundelsen "samarbejdsvanskeligheder".

Vi havde forinden i samarbejde med Silkeborg Kommune flyttet vores datter til en kommunal børnehave, hvor der er åbenhed, struktur og faglighed – og hvor børn og forældre bliver mødt med tryghed og respekt.

Til vores store overraskelse og bekymring har vi siden erfaret, at den samme pædagogmedhjælper, som udsatte mod vores datter for vold, i dag igen er ansat i Dronning Louises Børnehave. Det er ærligt talt uforståeligt og efterlader et alvorligt spørgsmålstegn ved institutionens dømmekraft og ansvarsfølelse over for børnene og deres forældre.

Det er vores oplevelse, at der hersker en lukket og usund kultur i Dronning Louises Børnehave. Personlige interesser, magtspil og kontrol går forud for barnets tarv og forældrenes tillid. Vi håber inderligt, at andre familier ikke kommer til at opleve det samme som os. Der tegner sig et dybt bekymrende billede af en næstformandsledelse, som i flere tilfælde træffer beslutninger uden faglig kompetence eller saglig begrundelse – men alene fordi han ønsker at bestemme, hvordan børnehaven skal drives.

På den baggrund må vi på det kraftigste fraråde andre forældre at vælge Dronning Louises Børnehave.

1. august 2024
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Vi har haft 3 børn i Dronning Louises…

Vi har haft 3 børn i Dronning Louises børnehave over de sidste 15 år. Børnehaven er og har altid været et sikkert og trygt sted for alle vores børn, både under den nuværende og den tidligere ledelse.

Der er gode traditioner, gode omgivelser, gode medarbejdere og trygge rammer.

Min anmeldelse er måske ikke helt objektiv, da jeg ad flere omgange har været en del af bestyrelsen i børnehaven, men ikke desto mindre kommer den fra hjertet.

21. maj 2024
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fantastisk børnehave

Vi har kun haft gode erfaringer og oplevelser med Dronning Louises børnehave. Vores datter er så glad for at gå der og trives så fint! Personalet er kompetente og gode ved børnene. Vores datter har udviklet sig både sprogligt og socialt de år hun har gået i børnehaven og er nu super klar til at starte i skole. Hun kommer klart til at savne stedet, de dygtige pædagoger og ansatte!

Vi kan kun anbefale Dronning Louises børnehave :)

20. maj 2025
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fantastisk børnehave

Fantastisk børnehave med nærværende og kærlige voksne hele vejen rundt. Vores datter har haft den bedste tid i Dronning Louises Børnehave♥️

25. april 2024
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Bedste børnehave!! 🥇

Denne børnehave har en helt særlig plads i mit hjerte. Ikke alene har alle mine tre børn haft deres første vigtige år her, men jeg selv har også gået i denne børnehave som barn. At vende tilbage som forælder og opleve, at den samme varme, tryghed og glæde stadig lever i hver eneste krog, er noget ganske særligt.

Pædagogerne her er intet mindre end fantastiske. De er venlige, imødekommende og ekstremt kompetente. Det mærkes tydeligt, at de brænder for deres arbejde og har et ægte engagement i børnenes trivsel og udvikling. Uanset om det er en travl morgen eller en eftermiddag med hentning, bliver man altid mødt med et smil og venlighed – det betyder så meget i en travl hverdag.

Mine børn har hver især fået lov til at være sig selv, udvikle sig i deres eget tempo og blive mødt med både omsorg og nysgerrighed. Det er ikke bare en institution – det er et sted, hvor børnene trives, griner, lærer og bliver set.

Jeg kan ikke anbefale Dr. Louises Børnehave nok. Den har givet mine børn (og mig) den bedste start på livet

De største anbefalinger
Jacob Næss-Schmidt

24. april 2025
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Skøn, anbefalelsesværdig børnehave i Sydbyen

Vores søn har gået i Dronning Louises Børnehave i Sydbyen i 2 år og 3 måneder, og vi har været utroligt glade for både stedet og de mennesker, der hver dag skaber en tryg og inspirerende hverdag for børnene.

Det pædagogiske personale er nærværende, omsorgsfulde og fagligt stærke. De ser hvert enkelt barn og formår at skabe både ro, struktur og masser af plads til leg og læring. På stedet er der også flere medhjælpere, som går til opgaven med stort nærvær og engagement. Flere af pædagogerne er gode til at inddrage musik og sang, hvorfor DL også er en del af Sangglad. De er ofte ude på ture og benytter nærområdet, hvad enten det er på biblioteket eller i skoven.

Vores søn er altid glad for at komme i børnehaven og har knyttet tætte venskaber.

I øjeblikket er der brobygning til det foranstående skoleliv. Også her fungerer det - gode oplevelser for børnene og genkendelige strukturer.

Ledelsen er synlig, engageret og god til at kommunikere – både i hverdagen og når der sker ændringer eller er behov for dialog. Vi har som forældre altid følt os lyttet til og taget alvorligt. Samarbejdet mellem ledelse og personale er velfungerende, og det smitter af på stemningen i huset. Der er altid en god stemning, når man afleverer og henter sit barn.

Derudover oplever vi en aktiv og velfungerende forældrebestyrelse. De bidrager til at skabe en god kultur og fællesskab omkring børnehaven. Der er altid god opbakning fra forældrene ved f.eks arbejdsdage … hvor forældre arbejder og børnene hygger og leger. En virkelig god dag! Andre arrangementer er fx halloween, Lucia, krybbespil - alt sammen noget, som styrker sammenhængskraften og giver stedet traditioner og en stærk identitet.

Alt i alt en skøn institution, med synlige voksne, som vi giver vores varmeste anbefaling. Dronning Louises Børnehave er et sted, hvor børn trives – og hvor man som forælder kan aflevere med ro i maven hver eneste dag.

24. april 2025
Uopfordret anmeldelse

Er dette din virksomhed?

Tilegn dig din profil på Trustpilot og få gratis adgang til vores værktøjer, så du kan komme i kontakt med dine kunder.

Få en gratis konto

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Virksomheder kan bede deres kunder skrive en anmeldelse ved hjælp af automatiske invitationer. Denne type anmeldelser handler om reelle oplevelser og markeres "Verificeret".

Læs mere om andre typer anmeldelser.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere