Kunne ikke levere - pengene tilbage
Bestilte et 5.000 kroners fotoobjektiv, der var angivet som "ikke på lager, 5-7 dages levering".
Fik efter en uge en mail fra dnet24.de, hvor de beklagede meget og fortalte at de fortsat ikke havde fået varen fra leverandøren, og derfor ikke kunne sende den til mig.
Fik enslydende mail fra dnet24.de efter to uger - beklager meget, vi har stadig ikke fået varen fra leverandøren.
I mellemtiden var dnet24.de-siden med det bestilte objektiv ændret, så der nu stod "levering: 3-4 uger". Jeg skrev derfor til firmaet, at jeg ikke ønskede at vente længere end de allerede passerede to uger. To dage senere var det indbetalte beløb ført tilbage til min konto, og jeg fik en venlig mail fra dnet24.de, hvor de beklagede at de ikke kunne levere.
Alt i alt: Fin service, selvom jeg aldrig fik mit objektiv.
Nogle gange er det bare sådan, at leverandøren (altså dnet24.de's leverandør) ikke kan levere. Da jeg bestilte, vidste jeg jo, at varen ikke var på lager.
Men der hvor jeg kommer fra, trækker det altså en stjerne ned, at firmaet trækker beløbet fra min konto, INDEN varen afsendes. Jo-jo, jeg kendte godt betingelserne, da jeg bestilte. Men jeg kunne jo i princippet have mine 5.000 kroner ude at svæve i 3-4-6-8 uger, uden at vide om jeg overhovedet ville modtage det bestilte. Hvis nu dnet24.de overvejede først at trække beløbet ved varens afsendelse, ville jeg til gengæld overveje at handle med dem en anden gang.






