Pas rigtig godt på overslag og slutafregning.
Vi skulle have lavet en forsikringsskade og hyrede DM til det. Lad os bare sige, de tog sig rigeligt betalt af forsikringsselskabet.
De skulle udover forsikringssagen også lave lidt småting ved siden af og udarbejdede et helt urealistisk højt overslag på dette. Dette selvfølgelig for at kunne slå noget af, så vi følte, vi havde fået en god pris.
Da regningen skulle betales, blev der fra firmaets side forsøgt at presse prisen på det relativt simple arbejde op. Først blev der skrevet for mange timer på denne, derefter var det pludselig to svende og ikke en svend og en lærling, som havde udført opgaven. Alt blev vredet til det yderste, og den ansvarlige indrømmede endda pr. mail, at deres regning var lidt for smart.
Da vi skulle diskutere det afsluttende beløb, blev den ansvarlige direkte flabet og beskyldte os for at stå med et stopur og holde øje med håndværkerne.
Hos DM skal man åbenbart faktureres for ALT. Pakning af bil, oprydning i firmaet efter endt opgave, ja alt. De manglede bare at fakturere os for vask af arbejdstøj, så havde farcen været komplet.
Håndværket var nogenlunde og ikke mere end dét. Det kom endda som en overraskelse for dem, at træværk males mere end én gang og på begge sider, inden det sættes op.





