Aldrig oplevet så dårlig service som hos Dansk Varmekabel
Jeg bestiller frostsikringskabel til pexrør hos Dansk Varmekabel og får i første omgang en fin vejledning over telefonen, hvor der også bliver lovet, at jeg kan have kablet dagen efter, hvis jeg bestiller det inden for en halv time.
Kable og tilbehør bliver bestilt med det samme og dagen efter går vi og venter på kabel m.m. - men intet sker. På 2 dagen ringer jeg til Dansk Varmekabel, hvor jeg får oplyst, at de har sendt mine varer til forkert adresse. Ved samtalen med Flemming fra Dansk Varmekabel får jeg besked på, at jeg bare kan køre ind til GLS i Tåstrup og hente mine varer - dette til trods for, at det er Dansk Varmekabel der har sendt mine varer til en forkert adresse og ydermere opkrævet kr. 100 til transport.
Jeg oplyser, at jeg ikke har mulighed for at køre til Tåstrup, samt at jeg står og skal bruge mine varer. Efter en længere samtale med Flemming får jeg lovning på, at Flemming vil kontakte GLS og derefter give mig en tilbagemelding - men intet sker.
Dagen efter kontakter jeg endnu engang Dansk Varmekabel, hvor jeg oplever en arrogant holdning fra Flemming, som bl.a. oplyser, at han ikke kan gøre mere ved sagen andet end at vente på tilbagemelding fra GLS.
Jeg oplyser, at vi har et projekt der skal være færdigt og bestilling af kabel m.m. skete hos Dansk Varmekabel bl.a. pga. de kunne levere hurtigt. Hertil oplyste Flemming, at det ikke var hans problem.
Samtalen med Dansk Varmekabel / Flemming var efterhånden noget anstrengt, hvor jeg oplyser, at hvis Flemming ikke kan garantere, at jeg fik mine varer i løbet af dagen, så ville jeg have annullerer ordren. Dette råbte Flemming, at han ville gøre og smed derefter røret på.
Pt. ved jeg ikke om jeg ser mine penge som er overført til Dansk Varmekabel - men det må tiden vise.
Som overskriften siger - Aldrig har jeg oplevet så dårlig en service.
Med venlig hilsen
Kim Pedersen

