Cisternerne
Cisternerne, en rejse gennem hjernen
Her i tirsdags var jeg i cisternerne før første gang. Jeg viste ikke rigtigt noget om cisternerne men jeg viste at det var en udstilling med lyd i fokus. Man startede oppe ved billetsalget, det er inde i en stor trekant på plænen i søndermarken. Det første man ser, er trappen ned til det store rum. Det ligner næsten en trappe ned til en bunker. Når man åbner døren ind til cisternerne, er der næsten helt mørkt, der er kun belyst af små lange led lys i risterne som man går på. I rummene er der et lag af 10 cm vand over det hele så man går på nogle metalrister for ikke at få våde fødder. Med det samme kan man høre høje lyde, det er menneske stemmer men man kan ikke helt høre hvad de siger, men man kan høre at stemmerne er fyldt med smerte. Der er også nogle baggrundslyde. Lydene der spillede mindede om at være inde i en hjerne med angst, det var ligesom alle stemmerne der snakkede. foto; af cisternerne taget af Daniel Nordgaard Olsen
Det er hvad jeg vil tro det føles at have angst og stemmer i hovedet. det var meget spændende og skræmmende. Det var tre rum, man kom tætter og trætter på hjernen efter hvert rum, og lydende blev mere og mere skræmmende. Til sidst var man inde i hjernen, hvor der var en lys der skinnede, jeg tænkte på det som om at det var kernen af hjernen. Personlig kan jeg 100% forslå folk at se udstillingen. Den var rigtigt god fordi man blevet næsten trukket ind i en hjerne med smerte, sorg og lidelse. Det var virkeligt spænede og medrivende. Det var dog lidt ærgerligt at der var nogle folk der snakkede lidt, men ellers var det en rigtigt god oplevelse. Jeg vil give den 4 ud 5 stjerner
20. august 2024
Uopfordret anmeldelse