Find en anden til at polere betongulv end Caemento
Hvis I skal have poleret et betongulv, så vælg et andet firma. Baseret på mine erfaringer kan jeg oplyse:
Arbejdet er ikke udført tilfredsstillende.
Indehaver har næppe en håndværksmæssig uddannelse og har selv tillagt sig udtrykket ”artisan”.
Vær obs på, at "Caemento" dækker over en række virksomheder, søg på ”poleret beton” og flere forskellige af dem, jeg har fundet 4, kommer op. Det giver tvivl om, hvem og hvilket CVR-nummer, man indgår aftale med og afregner med. Ikke trygt som almindelig forbruger.
Få altid en udtrykkelig og skriftlig aftale for arbejdet, da indehaver ikke nødvendigvis følger mundtlige aftaler, men gør hvad han finder nemmest.
Indehaver foretrækker beregning uden regning ”så sparer du moms”. Dette kan af mange årsager ikke anbefales, da du ikke har dokumentation for betaling, ikke får garanti, ikke kan klage mv.
Virksomheden er ikke omfattet af Byg Garanti, og vil ikke skriftligt samtykke til ankenævnsbehandling, så du er som forbruger ringe stillet i tvister, da Caemento ikke er forpligtet til efterleve en nævnsafgørelse, mens du er.
Obs på at indehaver oplyser priser (i den høje ende) uden moms, selv om det entydigt fremgår af god markedsføringsskik, at momsen bør være indeholdt i prisen.
