Oplevelsen var egentlig ok
Oplevelsen var egentlig ok. Jeg kan godt lide konceptet og prisen var fair. Men jeg undrer mig over, at der skal gå så længe mellem, at pizzaerne bliver serveret. Ved ethvert andet all-you-can-eat-koncept, kan selskabet netop selv vælge, hvor meget de vil spise og hvornår. Her fik man indtrykket af, at det i stedet var restauranten, der bestemte, hvor meget vi skulle kunne nå at spise.
Vi havde bestilt 2 timer, og for os havde det været optimalt, hvis vi kunne få lov til at spise først og så sidde de sidste 20-30 min. og nyde nogle af de (meget middelmådige, dog) drinks, vi havde betalt for.
Betjeningen var….igen meget middelmådig. Jeg tror, vi havde 4-5 forskellige til at betjene vores bord, og det gik absolut ikke hurtigt, når vi bestilte drikkevarer. Igen en oplevelse af, at restauranten forsøgte at trække tiden. Desuden havde det været god (og forventelig) service, at tjenerne var opmærksomme på, når der manglede vand på bordene i stedet for, at vi selv skulle bede om refill.
Pizzaerne var ok til prisen, vinen var god, og det var positivt, at vi ikke blev smidt ud efter 2 timer, men at vi i stedet fik lov til at drikke de flasker ud, som vi allerede havde bestilt.
