Sund sommer i bjergtagende Østrig
I sommeren 2015 var min familie og jeg på en ferie i Østrig, som vi blev så overraskede over, at vi MÅTTE skrive en anmeldelse og anbefale den til andre danskere. Vi havde en helt unik oplevelse og håber, at andre familier kan få det samme:
Sæt tænderne i en mundfuld frisk luft. Se den sol, der også er smuk herhjemme, når den går ned og gang det så med ti. Se fuldmånen lyse fuld og orange på kanten af en bjergtop. Luk øjnene, når tallerkenen fra Rosalindes køkken bliver sat foran dig. Duften fra hendes køkkenhave stiger op i næseborene, og allerede før du åbner øjnene, ved du, det er tilberedt med kærlighed. Alt ved det gamle gæstgiveri Bio Arche er som i gamle dage. Og så alligevel slet, slet ikke. Familien har drevet stedet siden 1979 og tager stadig imod gæster, som var det private venner.
Vi forstod ingenting det første døgn. For i annoncen havde de skrevet en lang liste over aktiviteter, som fik os til at tro, at vi skulle på ferie i en new age-udgave af Lalandia med forlystelser og gøgl fra morgen til aften. Snit et keltisk træhoroskop. Træd vande i de vilde bække. Bliv borgherre for en dag eller kom med på hulevandring med fakler. Alt sammen lød jo meget skægt (når man rejser med fire børn i alderen 6-16 år), men helt ærligt, intet af det havde trukket os hele vejen til det sydligste Østrig – et sted, der nærmere er Italien, end det er Harzen. Vi gjorde faktisk lidt grin med det, og de største af børnene havde på forhånd nægtet at deltage i løjerne. Hvis sandheden skal frem, havde vi købt opholdet meget billigt og suppleret med en togrejse, der i sig selv måske kunne løfte oplevelsen.
Så da vi første gang stod der på balkonterrassen og kiggede ud over bjergene. Og ingen games, løjerlige påfund eller støjende børnefamilier forstyrrede øjets vandring fra bjergtinde til bjergtinde. Hvor stilheden er interiør både inde og ude i det 100 procent økologiske hotel. Hvor værtsfamilien og gæsterne lister omkring i en særlig dans, der efter et par dage bliver en rytme - en puls - som også vi stemte i; sove med åbne vinduer, blafrende tøj til tørre, et overdådigt morgenmåltid af frugt, hjemmelavede marmelader, økologiske yoghurter med bær, gedeost, fåreost, hjemmebagt lunt brød kunstfærdigt snoet og drysset med frø, juicer, teer, kaffe, vand i karafler tilsat krystaller og sten, der måske gør godt. Da vi første gang stod der, og krofatter var lige om hjørnet med kolde limonader og vin til de voksne. Så vidste vi, at dette sted kan man ikke købe for penge. Denne oplevelse er en af dem, der falder ned i hatten på en, fordi man er snydeheldig.
Rejsen
Vi tog nattoget til Wien. Og dernæst en firetimers togtur til St Veit an der Glan. Og endelig blev vi kørt i taxi ud af byen og gennem et breath taking bjerglandskab, hvor borge og slotte bogstavelig talt hænger på bjergsiderne. Det sidste stykke i hårnålesving, det er næsten fysisk umuligt at komme rundt i for en storfamiliers taxi.
Ture
Vi lejede en bil og kørte rundt i landskabet, der disse dage var så varmt, at selv bjergluften slog gnister på huden. Kørte til søen i Klagenfurt og på shopping i de omkringliggende byer. Kørte til en middelalderborg på toppen af et bjerg og gik de sidste meter i stegende hede. Blev mødt på toppen af kolde drikke og smilende personale i vintervarme middelalderkostumer. Og endelig kunne vi også nyde godt af Bio Arche-familiens mange år på stedet. En dag ringede krofatter til en ”nabo” syv kilometer længere oppe af bjerget og fik arrangeret en ponyridningstur til vores hesteglade pige. Hun fik dermed sit livs udsigt fra hesteryg med udsigt over bjerge i alle retninger. En anden eftermiddag kom en ven af huset forbi og brugte en eftermiddag på at lave fedtstensfigurer med os og børnene, der gik derfra med adskillige kunstværker omkring halsen og i lommerne. Hvad kostede det? Vi ved det ikke …
En bordtennisturnering i fri luft og med bjergene som baggrund fik vi også arrangeret, og bordfoldbordet var også et hit. Ikke mindst på grund af kummefryseren, der stod lige ved siden af fyldt med økologiske is, man kunne forsyne sig med, hvis bare man huskede at lægge en seddel.