Lækker kromad af høj klasse
Som tilflytter til området, skulle vi da også prøve Benløse kro. Efter at have læst alle anmeldelserne, nogle af lidt ældre dato, og primært negative, så satsede vi i går, en tirsdag aften, hvor det ellers stod i stegt flæst tegnet. Vi fik menukort og valgte 2 x plankebøf a 200g, 1 wienerschnitzel og pebersteak.
De havde ikke en Barolo rødvin, som stod på kortet, så det blev husets vin + div. vand.
Alle 4 retter serveret samtidig, og super flot arrangeret. Alt var dejlig mørt, og grøntsagerne havde bid og smag. Plankebøfferne var måske lidt større, end de angivne 200 g, så vi blev mætte. Bagefter bare kaffe, for vi orkede ikke mere. En god oplevelse, søde og venlige tjenere, på 2½ time. Tak for det. vi kommer gerne igen.



