man kan ikke stole på dem!
Jeg skulle ha skiftet ca 4 m2 gulv i soveværelset i mit sommerhus (i forbindelse med en gammel udvidelse af huset var det “nye” gulv lagt forkert). Asnæs Maskinsnedkeri var ude hos mig og vurderede at det ville koste ca 4000,- at skifte gulvet her. Vi brækkede selv gulvet op og fjernede alt nedenunder da isolering og strøer var ødelagt. Jeg sendte billeder til tømreren og forklarede at hverken strøer eller isolering kunne genbruges. I samme mail skrev jeg at hans cirkapris havde været 4000,- og bad ham ringe. Jeg hørte ikke noget og ringede så selv op. Da det lykkedes mig at få fat i tømreren, sagde han at prisen ville blive lidt højere end 4000,- da de også skulle lægge nye strøer, og jeg bad om en endelig pris. Vi aftalte at de lagde det nye gulv når de var retur fra ferie tre uger senere. De ville ringe tilbage med pris og dato. Jeg hørte dog ingenting, og efter ferien ringede jeg atter for at høre på pris og dato. Datoen fik jeg og mht prisen ville de ringe tilbage (tømreren sad i møde). Dagen efter ringede jeg igen, og tømreren sad igen i møde men ville ringe tilbage. Endnu engang hørte jeg ingenting og måtte igen ringe op. Her fik jeg fat i tømreren men kunne ikke få en endelig pris endnu - kun at det ville blive lidt mere end 4000,- og at de ikke kunne sige om det ville tage en dag eller mere at lægge gulvet.
Den dag svenden (det var ikke tømreren selv - svenden havde jeg aldrig kontakt med) lagde gulvet, ville de ringe med status sidst på dagen men igen hørte jeg ingenting. Jeg ringede dagen efter og tømreren sad igen i møde men de kunne fortælle at svenden var blevet færdig dagen før. Mht prisen ville jeg blive ringet op. De ringede aldrig men ugen efter modtog jeg så en faktura på godt 7300,- for ti timers arbejde plus materialer!! Jeg var mildt sagt overrasket. Næsten dobbelt pris. Jeg ringede til snedkeriet - tømreren sad igen i møde men ville ringe tilbage. Denne gang ringede han faktisk - men samtalen var ubehagelig. Magen til arrogant menneske skal man lede længe efter. Han havde ikke lovet mig en pris på 4000,- sagde han (nej, det har jeg heller aldrig sagt - jeg vidste godt det ville blive “lidt dyrere” (hans egne ord) og jeg havde gentagne gange bedt om en endelig pris), og hvad jeg egentlig regnede med? At jeg ikke skulle betale for det arbejde de havde lavet? At de bare kunne reducere regningen? Jeg kunne da regne ud at det tog ca fem timer alene at lægge nye strøer, og det var min egen skyld at jeg havde sat dem i gang uden at ha en fast pris (ja, kære tømrer - men I lovede gang på gang at vende tilbage og jeg regnede med at jeg kunne stole på jer når vi havde en ca-pris, og mht strøerne så har jeg absolut ingen anelse om tidshorisont her). Han spurgte flere gange hvilken pris jeg havde forestillet mig, og da jeg svarede 5000-5500,-, havde han kun latter tilovers for mig. Kaldte mig nedladende “søde ven” og sagde “hvad forestiller du dig egentlig?” Surt sagde han at han ku tage en time af regningen - jeg foreslog to timer. Det blev han så sur over og sagde at så ku jeg få lov at betale den fulde regning hvis ikke jeg var tilfreds.
Jeg spurgte ind til det at de havde faktureret mig for ti arbejdstimer men at jeg vidste at det havde taget en dags arbejde. Her fik jeg så at vide at det drejede sig om ni svendetimer plus en time for fakturering!! Jeg var ved at falde bagover - jeg skulle betale 500,- for at de sendte mig en faktura!!! Det har jeg aldrig oplevet før, og da jeg spurgte om han mente det, blev han sur og sagde igen at nu ku jeg få lov at betale den fulde regning.
Til sidst landede vi på halvanden times reduktion i prisen og en regning på godt 6300,- og en flabet tømrer der lagde røret på.
Og gulvet - ja, det ligger der. Det er meget bedre end før men jeg ærgrer mig over nogle hakker i det, at det knirker og at det ét sted gynger en smule. Ikke på ét tidspunkt i telefonsamtalen blev jeg spurgt om jeg var tilfreds, og jeg var så rystet over hvor ubehagelig tømreren var, at jeg heller ikke selv fik nævnt noget. Det er også lige meget nu. Jeg skal videre og jeg skal ALDRIG mere bruge det firma. De er ikke reelle, ringer aldrig tilbage når de lover det, har kun hån til overs for en utilfreds kunde (det er ok at være uenige men at håne og være nedladende er aldrig ok). Og produktet man ender med, lader også lidt tilbage at ønske. Jeg vil ALDRIG ALDRIG nogensinde anbefale Asnæs Maskinsnedkeri til nogen. Øv!!!
21. august 2019
Uopfordret anmeldelse