Ualmindelig tåbelig service
Jeg bestilte et ulddækken på Allé Rideudstyr's hjemmeside. Når man handler i en web-shop, så forventer man at varen modtages et par dage efter (eller at man i det mindste modtager en tilbagemelding om, at produktet er i restordre e.lign. hvis tiden skrider). Men hér måtte jeg selv, efter absolut intet at have hørt i en lille uges tid, ringe og rykke for status. Butikken ville undersøge og ringe tilbage. Et døgn senere havde jeg endnu intet hørt – og rykkede IGEN for svar. Nu var undskyldningen, at det dagen før var blevet "for sent" for dem, at ringe tilbage med svar (jeg ringede kl. 13:15 og butikken lukkede kl. 19:00 – seks timer var altså ikke tilstrækkeligt for at følge op på mit spørgsmål om ordrestatus)! Og med arbejdsdagens afslutning, var butikkens frist for at svare tilbage nogensinde, åbenbart overskredet. De fandt det ihvertfald ligegyldigt at ringe tilbage den efterfølgende dag!
Da jeg således denne 2. gang ringede, og IGEN spurgte ind til min ordre, var svaret lige så himmelråbende grotesk, som butikkens evne til at bestyre en web-shop! Og hold nu fast:
Min ordre var ikke blevet ekspederet, fordi jeg IKKE havde anført farve på det ulddækken, jeg havde bestilt! Det tragi-komiske er, at det KUN er muligt at bestille dækkenet i een farve – sort! Det er faktisk komplet umuligt at fravælge farven sort i bestillingsformularen! Så hvor fanden kom dén nu fra?
Hvis det havde været så vigtigt for butikken at få bekræftet, at jeg virkelig-virkelig-VIRKELIG havde accepteret denne eneste ene tilgængelige sorte farve – og ikke gul, lyserød, himmelblå med sølvstjerner eller neongrøn – som dækkenet IKKE kan fås i – var det så en idé at vende tilbage til kunden og få det bekræftet?! Nej, så hellere lade som ingenting! "Måske går det hele over og måske visner kunden og smuldrer bort ..."!? I næste uge skal jeg vel bekræfte at jeg VIRKELIG kun vil have det ene, som jeg har bestilt? Ikke 2, 14 eller 27!?
Det er mig komplet ubegribeligt, at Allé Rideudstyr med deres åbenlyse mangel på service, har fundet forretningsmæssigt fodfæste! JEG kunne IKKE drømme om nogensinde igen, at handle hos Allé Rideudstyr.
Og jeg kunne desværre ikke fravælge den ene stjerne her på Trustpilot!
16. december 2014: Hér et par dage efter, at jeg har haft kontakt med Allé Rideudstyr for at sætte skub i min bestilling, er der fortsat absolut intet sket. Jeg har meddelt butikken, at de derfor kan annullere min ordre – idet jeg har mistet troen på at de overhovedet evner at drive web-butik.
Varer fra Allé Rideudstyr vil efterdags blive nægtet modtaget – og evt. manglende tilbagebetaling af min indbetalte købssum vil blive fulgt af politianmeldelse.
13. december 2014
Uopfordret anmeldelse