Dårlig kundebehandling
Vi har kontaktet Snedker- og Tømrermestre Aage Petersen & Søn ApS med henblik på at få udbedret skade på vort tag på vort sommerhus - opstået den 28/29-11-2015. De har den 30/11-2015 været og besigtige skaderne - og skulle så fremsende et tilbud, så vi kunne få bestilt nye tagplader mm - og skaderne udbedret.. Jeg har måtte rykke Claus Petersen adskillige gange over de seneste uger. Hver gang har jeg fået oplyst, at de ville vende tilbage/sende et tilbud. Claus Petersen har undskyldt sig med, at han ikke har fået mine telefonbeskeder fra hans sekretær - og at han har travlt. Jeg har d.d. kontaktet ham på ny - og har fået oplyst, at jeg kunne få et tilbud enten i morgen tirsdag eller måske onsdag. Jeg oplyste ham, at jeg syntes at det var mærkeligt, at han ikke prioriterede lokale kunder - og han ikke vendte tilbage som aftalt. Han oplyste mig at han ville sende mig en regning for deres besigtigelse af skaderne og så var sagen afsluttet. Resultatet er nu, at jeg endnu ikke har fået bestilt de relevante tagplader, at vores sommerhus stadigvæk er beskadiget - og at udbedring nok først kommer til at ske i slutningen af januar 2016. Jeg søger altid lokale håndværkere, når der skal laves arbejder på vort sommerhus. Denne oplevelse gør det dog svært fremadrettet.
