Ryger af konstant
Har brugt 23hq i et halvt års tid nu, til en opgave på arbejdet hvor det har været af kæmpe betydning, at de udvalgte abonnenter har kunne se de mange billeder, jeg har lagt ud. Men det kommer jeg aldrig til at gøre igen!
Jeg har stort set fra starten haft problemer med, at jeg ryger af. Efter at have været logget på i en halv til en hel time, får jeg besked om, at deres database skal opgraderes, og dette kan tage nogle timer - og ud ryger man. Og det er på intet tidspunkt lykkedes mig at komme på igen dén dag.
Jeg har prøvet fra forskellige computere og fra forskellige browsere, intet hjælper. Jeg har talt med vores egen it-mand, og han kan ikke se nogen fornuftig grund til, at jeg bliver smidt af. Det er ligesom min konto bare er en mandagsudgave.
Jeg har kontaktet deres support 4 gange (både via mail og pr. telefon), men ingen vender tilbage. Så derfor får denne hjemmeside ikke gode karakterer fra mig.
Hilsner Charlotte



