Rodet forløb, utilfredsstillende information
Udvalget er rimeligt, men på ingen måder komplet. Til gengæld virker priserne meget fornuftige, når man tager i betragtning, at det er originaldele.
Jeg havde akut brug for en ny kabineblæser, og bestilte den sammen med lidt andre dele. Alt ankom med posten efter 4 dage - undtagen blæseren! Og så skete der ikke rigtigt mere... Der var trukket penge på min konto for de leverede ting.
Efter nogen dage begyndte jeg at spørge ind til den manglende del, og fik blot til svar, at den skam var på lager.
En opringning til firmaet førte ikke til noget, da privatkunder er henvist til email-support.
Endelig fik jeg dog en mail om, at min bestilling af kabineblæseren var blevet annulleret tidligere - uden at jeg havde fået besked. Det er naturligvis slet ikke i orden.
Tingene fungerer med andre ord ikke godt hos Saabparts.com når vi taler løbende information i leveringsforløbet.








