Ikke så nemt som lovet
Jeg har for nylig købt Voclea dubler 2 og opgav i første omgang at få produktet til at virke som i reklamerne. Det kunne være det helt perfekte produkt, hvis det rent faktisk var lige så nemt, som de lover - sådan lidt “plug and go” agtig. Jeg håber at jeg finder ud af at bruge det indenfor nærmeste fremtid, men indtil videre er min anmeldelse ikke desto mindre, at produktet ikke er lige så let som reklameret. I hvert fald ikke hvis du, som jeg, ikke er musiker med erfaring med at producere musik og kan spille et instrument. Jeg kan bare godt lide at synge og havde troet, at jeg med dubler to bare kunne synge mine melodier ind. Hvis jeg på et tidspunkt finder ud af bruge det, ændrer jeg denne anmeldelse igen.
Vh Tanja








