Ikke en vi vil bruge igen
Vi har gjort brug af Uffe til at gennemgå vores rækkehus i og med vi skulle til at overtage det. Jeg kan absolutte ikke anbefale Uffe. Han virkede ikke til at have sat sig ind i tingene, han kom forsent til aftalen (5-7 min hvor vi stod og ventede med modpartens byggesagkyndig, havde ikke rigtig styr på reglerne mm - alt i alt en rigtig kedelig oplevelse.
Jeg vedhæfter her min mailkorrespondance med Uffe for at vise hvordan han mener det er kundens ansvar at gøre opmærksomme på ting, som han burde have opdaget. Udover det havde han lovet en tilstandsrapport/mangelliste som han efterfælgende nægter, og endda siger er værdiløs.
Mailkorrespondance: Jeg vælger at sætte " " når Uffe svarer.
Hej Uffe,
Du var i dag ude og lave en gennemgang af vores kommende hus.
Jeg må ærligt indrømme, at vi ikke var tilfredse med dit arbejde. Mange af de ting vi selv havde fundet, observerede du ikke engang (Spot i køkken som hang, armartur som sad skævt på badeværelset på 1 sal + skade på vaskeelementet , huller i loftet, skader på vægge mm). Alt dette var ikke blevet opdaget hvis vi ikke selv havde set det.
"I havde jo været i huset før mig, så i flere tilfælde fik jeg ikke mulighed for at se fejlene før i selv havde påpeget dem. Fx fortalte du at armaturet sad skævt, mens jeg var på vej ind ad døren."
Du spurgte ind til hvordan man tændte gulvvarmen på det lille toilet i stueetagen, men du fik aldrig undersøgt hvordan man gjorde det?
"Det er korrekt hvorfor gjorde I ikke opmærksom på det?"
Det viser sig nu at der slet ikke er etableret gulvarme nederunder, som eller er blevet lovet inden vi købte huset.. Dette har de andre byggesagkyndige fundet frem til i de andre boliger. Men desværre fandt du aldrig frem til dette, men stolede blindt på hvad de fortalte dig.
"Hvis i er blevet lovet gulvvarme, og den ikke findes, er det et retsligt spørgsmål der kan tages op når som helst, og som ikke har noget med en afleveringsforretning at gøre."
Ydermere viser det sig at og jeg citere " køkken samt trappe er ikke monteret efter gulvproducentens anvisninger (eftersom det er flydende gulv, må man som udgangspunkt ikke placere meget tunge ting på det, som køkken og trappe, da gulvet skal have mulighed for at give sig uden at være i spænd). Dette fandt de andre byggesagkyndige også frem til.
Desværre fandt du heller ikke frem til dette.
"Så vidt jeg ved hviler trappe ikke på gulvet (dog muligvis de nederste to trin) , køkkenet er med sokkelskuffer, hvilket kun er muligt hvis gulvet forsætte ind under møblerne." Igen har han ikke forstand på det han snakker om, da det viser sig at tingene hviler på gulvet, selvom der er sokkelskuffer.
Det virker som om du ikke rigtigt har sat dig ind i tingene i vores bolig, og vi er nu nødsaget til at betale en anden byggesagkyndig, for at tage med os derud igen (desværre).
Da MTH byggesagkyndig ser om gulvet på badeværelset har den rigtige hældning, bruger de en kugle, og du får indput til hvordan du selv kan skaffe en. Hvorfor tjekker du ikke selv op på om gulvet har den rigtige hældning? Det er vel en del af gennemgangen fra din side?
2Der har til dato ikke været krav om fald på gulvet uden for brusenichen, dog må der ikke være bagfald. Jeg har gentagende gange henvendt mig til mine klienters advokater, i sager hvor der har været mindre fejl på et badeværelsesgulv. Svarene har været enslydende, det kræver at man går igennem byretten, og chancen for at få medhold er lille. Derfor er mit fokus på at der er den lovpligtige højdeforskel fra dør til afløb, og at der er en fornuftig overgang imellem badeværelsets flisegulv og gangens trægulv, begge dele var i orden, set i bagklogskabens lys skulle jeg naturligvis have fortalt jer og alle de positive registreringer jeg foretog."
Ydermere kommer du 3-5 minutter forsent, og jeg er nødsaget til at ringe til dig, da vi alle står og venter. Du bruger de sidste 20 min "(2min)" af den tid, til at snakke med MTH's byggesagkyndige om job mm, og tilmed begynder du at snakke om visitkort med ham. Alt dette skal absolut ikke gøres imens det er vores tid. Dette kan gøres efter vi har sagt farvel.
Det er MTH's mand der finder skruen i taget på skuret. Vi ser dig ikke en eneste gang tjekke for ridser mm på vinduerne på nederste etage. Faktisk kigger du slet ikke, da vi står foran hoveddøren, og er ved at være færdige, da du har mere travlt med at snakke med modpartens byggesagkyndige. Du får faktisk ikke engang kigget ind til el tavlen på fronten.
"Jeg fandt to alvorlige skader på metallet på facaden, og jeg var optaget af at få de skader registreret, imens I var gået i forvejen og derfor fandt skruen før mig, det forklare også hvorfor I ikke så at jeg tjekkede glasovefladerne." Han tjekkede 100% aldrig glasoverfladen på fronten, da han havde mere travlt med at snakke med modparten om et job.
Ydermere har rigtig mange andre fundet fejl på gulvets samlinger, hvor enderne af brædderne støder sammen. De havde lidt høje kanter så man kunne mærke det når man lod foden køre henover gulvet. Dette så vi dig heller ikke kigge efter.
"Jeg ved ikke vad I har set, men jeg så gulvene, og de ligger meget pænt, og der er ingen fejl på dem der er i nærheden af hvad der kan reklameres for." Den anden byggesagkyndig vi havde ude, fandt sjovt nok 2 fejl på gulvet.
Du spurgte os i telefonen hvad vi forventede og mit svar var "At vi skulle have tjekket hele huset igennem, inklusiv tomrør".
Hvordan du kan være så langt fra de andre byggesagkyndige, med hensyn til så store ting som gulvvarme samt det flydende gulv er mig en gåde.. Det er da et held, at vi har haft mulighed for at høre hvad de andre beboers byggesagkyndige har fundet frem til. Alle andre har fået en tilstands rapport, + deres byggesagkyndige har taget billeder og skrevet ned ved alt der var at bemærke.. Vi har ingen rapport fået, og jeg så dig ikke tage et eneste billede eller skrive noget ned.
"Det er normal procedure, at de der aflever bygningen registrere fejl og mangler, og rent juridisk er det jo også et sag imellem dem og jer, skulle jeg have lavet en dobbelt registrering? Hvad ville I kunne bruge en sådan rapport til? For mig at se sælger man folk værdiløst papir ved at udfærdige den slags rapporter." igen frasiger han sig sit ansvar som byggesagkyndig
Hvad tænker du omkring alt dette? Føler du selv du har været pengene værd, i forhold til det de andre har fået ud af deres byggesagkyndige..?
Vi synes på ingen måde du har været pengene værd og vi ser frem til at høre din løsning på problemet.
Som sagt har vi været nødsaget til at få en ny byggesagkyndig med ud til vores hjem i næste uge, da vi bestemt ikke føler at der er blevet kigget ordenligt efter.
"Det tror jeg ikke i får noget ud af, men forskellige byggesagkyndige kan naturligvis have hver deres særlige fokus."
"Generelt synes jeg at, jeres tilgang til det hele er præget af mistillid både til mig og byggefirmaet, og at jeres forventninger er urimelige. I bør tænke på, at der er tale om et hus bygge på stedet, og ikke et industriprodukt. Jeg ser under sådan en gennemgangen meget på den generelle håndværksmæssige udførsel, og her jeg må sige at standarten er høj. Jeg hæftede mig ved, at I da vi mødtes, som det første sagde, at I havde fundet mange fejl. Jeg har deltaget i ca. 100 afleveringsforretninger, og der var ikke mange fejl i jeres bolig."
Hvad ved vi som kunder om 32 fejl er mange? i vores verden er det mange.
"Jeg synes at I skal granske aftalegrundlaget, og se om I har krav på gulvvarme på gæstetoilettet, hvis det er tilfældet, har i selvfølgelig en sag, som I bør gå videre med. Bort set fra det mener jeg, at I skal se, de fejl og mangler der er, som noget helt normalt og naturligt ved nybyggeri, og så i øvrigt huske at være glade for jeres nye bolig."
"Jeg har brug tid og kørsel på jeres sag, så jeg vil tillade mig at fremsende min beskedne (3000 kr) faktura."
Vh
Uffe Kruse
2. marts 2018
Uopfordret anmeldelse